101
DEN SORTE MAPPE
kun til en Hosten, der tog Magten fra ham og huggede Hagen ned mod hans Knæ. Endelig sagde han: "Hvad har vi af Kontanter?"
Stou satte ikke noget Ansigt op. Han regnede efter. "To, maaske tre Tusind fem Hundrede. Der var megen Udbetaling i Gaar. Men vi kan jo realisere." Han var straks orienteret og bevarede sin Ro. Knock paaskønnede ham nu som en meget tjenlig Slave. Han gik til Pengeskabet og krammede Obligationer og Aktier ud. Der laa nogle Hundrede Tusinders Værd fremmede Penge, hovedsagelig et Par Boer tilhørende, men tillige hele det Bring'ske Legats Kapital, samt en Del Obligationer, der Dagen forud var deponerede af Direktør Hals.
"Kurserne er ret gunstige," erklærede Stou.
Men Knock smed hele Bunken ind i Pengeskabet og gav Stou Nøglen. "I Morgen vil der rimeligvis blive spurgt efter den!" mumlede han. "Jeg rejser muligvis en lille Tur, saa har De Fuldmagt til at udlevere rette — Vedkommende, hvad de nu Finder paa at forlange. Det hele er i Orden." Stou nikkede, rystede blot en Smule i Hænderne, men sagde ingen Ting.
"For Satan!" raabte Knock. "De fordømte Haandværkere er jo tilsagt til Klokken 12. Er de her? Lad os saa blot brænde løs."
Og han gned sine store, haarede Hænder, pludselig sat i Gang. Musklerne lagde sig parat i hans Krop, de gamle Planer spændte Blodet op i hans
