106
DEN SORTE MAPPE
De vovede ikke at kny. Deres Folk forlangte Arbejde, der var Rift om hver Bid, som var at faa.
Og de knurrede ad Blikkenslageren, der ikke var tilfreds. Vilde han have Arbejdet, — eller vilde han ikke have Arbejdet? Murermester Block afførte sig højtideligt sine røde Glacéhandsker for at underskrive sin Kontrakt, og Jernstøberagenten slængte Firmanavnet fra sig paa Papiret med en Patentfyldepen, der derefter gik rundt, for at dens Pris kunde blive gættet.
Knock havde begivet sig ud i Forkontoret, fordi dette her bare var noget ligegyldigt Skriveri, de selv kunde afhandle; og kom nu tilbage med en Flaske Champagne, som Jernstøberagenten aabnede med en Patentkniv, paa hvilken han modtog Bestillinger mod Postefterkrav.
De nippede med Kenderminer til Bruset af de spidse Glas, undtagen Blikkenslageren, der ikke nød spirituøse Drikke. Knock skænkede kun én Gang rundt og sendte Flasken ud at staa paa Is, til han blev alene.
Knock sagde: "Dette drejer sig om Millioner! Intet mindre. Skaal!"
"Vi skal vel have en Ejer", mente Entreprenøren, der havde Udgravning og Betonarbejdet, og Knock nikkede. En af Kommissionærerne hentede en lille, svageligt udseende Person, der mødte i Knocks aflagte Overfrakke og Kapsko. De nikkede
