113
DEN SORTE MAPPE
er hans Mødding. Den skal gøde hans andre Huse." Og han tilføjede fortroligt: "Jeg forstaar mig lidt paa Sagerne! Har selv bygget. Var en stor Murermester en Gang. Jeg har bygget over et Hundrede og firsindstyve Huse. Men saa kom Aage Nord hertil, Sagføreren, som røg forleden. Han snød mig." Han vendte sig mod de øde Huse, der rakte deres mægtige Silhuetter op foran en glasgrøn Himmel.
"De knækker alle sammen Halsen til sidst", mente han. "Alle Byggebaronerne! Ogsaa han! Jeg véd ikke, hvad han hedder. Men det dér, kalder vi herude for: Dødssejleren".
Han begyndte at smaasnakke, sank nogle hostende Grin. "Dødssejleren! Nu bor Piberdrengene gratis til Leje deroppe, og Tøsene der logerer hos dem. De brækker alt Træværket løs og fyrer op med nede i Centralvarmen. Efter 12 kan hele Kvarteret hører deres Signaler, naar de kommer ind fra Fælleden."
"Ja", sagde han tilsidst. "Det er Dødssejleren, og Naboen er vel: Den flyvende Hollænder. Haandværkerne, som havde Arbejdet herude, har Fanden taget. Det er en bekendt Sag. Herude smide Ejendomme ikke andet af sig — end Ejeren!"
Han begyndte at slæbe Sækken, og en lille, meget net Pige kom ham i Møde og hjalp ham. Knock saa, at hun havde nye Støvler og store Sølvøren-
