Side:Desertører.djvu/14

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

4

SMITSONS MÆRKELIGE FORVANDLING

I stor Majestæt førte han derefter sin mægtige Person op over Trappen. Hans umaadelige Redingote bælgede ud over ham, udspilet af den kraftige Bringe. Benene viste sig under Skøderne i dyb Skygge som under en Baldakin.

Hans Stemme drønede trods Marmorsalens ringe Ræsonnans: "Jeg ønsker med det samme at tage Patienten i Øjesyn. De vil maaske bede Hr. Smitson ulejlige sig herover." Generalens lille Albinoansigt virrede frygtsomt. Han sagde:

"Det er en usædvanlig Sag, idet min Hr. Søn ikke er egentlig Patient, men har ønsket Deres Nærværelse af Grunde, De snarere som Psykolog end som Læge vil forstaa. Han opholder sig i dette Øjeblik i Bibliotheket. Personlig forstyrrer jeg ham ikke gærne nu i hans Studietid mellem fem og halv seks. Men hvis De selv tør vove Forsøget, er det Vejen gennem den blaa Havesal ad Korridoren med de tre mythologiske Medaljoner i Loftet. Der er fire Trin op til Bibliotheket.

Jeg vil bede Dem gaa alene derop og saa vidt muligt paa Taaspidserne."

Doktor Hengst nikkede og svingede ud i den blaa Havesal, han gik drønende med Vægtlinjen af sit gigantiske Legeme sluttet i sine Hæle op mellem Korridorens marmortavlede Vægge. Han skævede foragtende op til en bueskydende Diana, en soppende, fuldkommen nøgen Venus og en Danaë,