5
SMITSONS MÆRKELIGE FORVANDLING
der hvilede paa blaa Bolstre, udstrakt paa Ryggen i typisk Fødestilling — alle omgivne af forgyldte Medaljonrammer.
Han rev ved et Ryk i Bibliotheksdørenes polerede Messingringe de to Mahognifløje tilbage og kom saaledes med et hult Brag ind i det store halvmørke Rum.
Cosmus Smitson rejste sig fra en lille grøn Taburet, lagde en gyldenkantet lille Bog trykt med røde Miniaturer hen paa en bogfyldt rotativ Læsepult og rullede derefter en dyb Læderarmstol frem til Doktoren.
Doktor Hengst gik imidlertid hurtigt hen og aabnede to af de gamle vaabendekorerede Glasruder. Luften for ind som en kold Explosion, gennembladede otte opslaaede Folianter og spredte et stort Antal afrevne Blokbogblade, meget tæt beskrevne med Notater, ud over Parketgulvet.
Derefter skønnede Doktor Hengst hurtigt over Patienten: Extremitær Muskelatrofi, øjensynlig Underernæring, sandsynlig konstitutionel Neurastheni, typiske Degenerationstræk i Tandbygning, samt Øredeformitet.
Han satte sig spænstigt i Armstolen og slog Haandfladen ned paa den nærmeste Bogdynge. Han sagde øjeblikkelig efter:
"Altsaa, unge Mand. De føler Dem lidende, svækket, nervøs." Og da Smitson nu tog Plads ligeoverfor ham med de meget tynde Ben korslagte,
