7
SMITSONS MÆRKELIGE FORVANDLING
den: Gaa ud og se paa Landbruget herude. I Deres Alder tog jeg min Tørn bag Ploven paa min Faders Bondegaard. Derude er noget for Dem at lære."
Smitson udrakte en bleg og smal Haand, der lignede en nypresset Glacéhandske. Han sagde, idet han talte i en let nasal Tone og med en ganske formidabel Hastighed:
"Det glæder mig meget, Doktor Hengst, at De ganske er af min Mening. Jeg kom igaar hertil fra Hovedstaden og har øjeblikkelig begyndt at interessere mig for lokale Funktioner, der altsaa for Dem som Landbo af Originitet har en intimere Betydning end for mig, der har nydt en kosmopolitisk Opdragelse. Jeg saa imidlertid ikke nogen Grund til at undlade at erhverve mig praktiske Kundskaber paa et Omraade, hvor jeg hidtil kun har gjort spredte teoretiske Studier."
Smitson slog ud med Hænderne, fortsatte med overlegen Talefærdighed:
"Jeg vil straks bemærke, at jeg har gjort højst overraskende Opdagelser herude, der ingenlunde tjener den lokale Kultur til Ære.
Allerede imorges foretog jeg en Exkursion i de stedlige Laboratorier og iagttog saaledes, at man her endnu anvender det ganske forældede Omkredsningssystem, der overalt er fortrængt af det udmærkede Tomaskinesystem med Anvendelse af Balanceploven og den Howardske Vendekultivator. Det ældre System viste sig allerede i det berømte
