Side:Desertører.djvu/170

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

160

FLYVEPERSPEKTIV

Stad for at fyldestgøre Forestillingen om noget mere rumligt af ideel og guddommelig Art. Taarne for at komme lodret opad, Kupler for at fornemme det sfæriske i de Tider, da man endnu ikke fløj; Forestillingen om Gud krævede en Kuppel! —

v. Plessen kom tilbage. De stod igen sammen paa den sælsomt sukkende Bro. Luften var saa kølig heroppe, der stod en stiv Træk op mod Luftskibet. Det susede lavt deroppe i Stellet som i Rejsningen paa en Fregat. Den knitrende Lyd, naar Aluminiumsstængerne slog over! Slagene af Stabilitetsskærmene, der rejste sig for Brisen og holdt Skibet i Ligevægt. —

"Se," sagde Tela og viste ud over det store Stadpanorama, hvis Relief grelt tavlet hvidt og sort viste sig indtil de skaarede Horisonter, Huse — Huse —

"Se — virker ikke denne ordnede og nøjagtig kanaliserede Overflade af Byen meget nerveberoligende. Man glemmer endog Tanken om det dybe Fald, der dog er derned. Hvor ægte tysk en Orden i alle Linjer, i enhver Energiens Retning. en stadlig Centralisation af alle Linjer, alle Veje — de kortest mulige — ind til et styrende Midtpunkt!

Er denne Orden og Inddeling ikke som en grafisk Forestilling over en Stads Administration, dens Instruktion, dens Regie, der set herfra Hundrede Meter højt viser os sit System af enestaaende Skønhed: Alle Linjer efter Logikens simple Lov. Selve Verdensordenens Ide udbredt paa en Flade!