14
SMITSONS MÆRKELIGE FORVANDLING
en Hukommelsesabnormitet. Rettelig er Familiens Navn: de Smitson. Den er utvivlsomt af fransk Emigrantadel, som i engelsk Landflygtighed har faaet sit noblere Navn forbyttet.
Det siges, at den unge Smitson begyndte at læse førend han var vænnet fra det aller nødvendigste, og jeg troer, han har gennemarbejdet det meste af den existerende Litteratur undtagen de mathematiske Videnskaber.
Jeg erindrer, at jeg under en Ferie mødte ham paa Gaden, gravitetisk, professoragtig, med en stor Bogstabel under venstre Arm, men iøvrigt i Matrosbluse og Knæbukser, idet han den Gang var tolv Aar gammel. Og paa mit Spørgsmaal om, hvor han agtede sig hen, erklærede han mig, at han var paa Vej til det store kongelige Bibliothek for at efterse nogle Notater vedrørende to eller tre af de sekrete græske Autores.
Jeg advarer Dem energisk mod unge Smitson. Han er naturstridig, har aldrig været Barn, er en voksen Kobold fra Fødslen. Det barnlige som vi andre — Gud være lovet — endnu bevare i vort Indre, det Uforgængelige i os, Opstandelseskimet — befinder sig ilde i hans Selskab. Det gamle Dogme om Kundskabens Træ har efter min Mening intet med fri Hengivelse af Kærlighed at gøre, — der efter min Anskuelse er syndefri — uskyldig fordi den er naturlig. — Nej! Den sande Synd er den naturstridige og anmassende Alviden, fordi den
