Side:Desertører.djvu/30

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

20

SMITSONS MÆRKELIGE FORVANDLING

end compilatoriske Arbejde, en Monografi over de europæiske, asiatiske og australske Titlers Historie.

Jeg forsikrer Dem, at det britiske og navnlig det britisk-koloniale Ordensvæsen er et Studium for sig, af overordentligt Omfang. Men overfor lavere Aander end Dem vilde jeg kunde rose mig af at være i Stand til at repetere udenad de vigtigste mere fremragende Personligheder, der have Ret til at sætte Abbreviaturerne K. B. eller M. P. eller M. R. A. bag deres Navn.

Overfor Dem nævner jeg blot dette for ad en Genvej at komme tilbage til Genstanden for nærværende Konsultation, nemlig min ganske exceptionelle og muligvis pathologiske Erindringsevne eller maaske rettere Mangel paa Evne til at glemme. Thi som den velkendte mediocre Epiker og Filosof Guzman Vargas y Banor, den venezuelanske Litteraturs ganske fejlagtigt postulerede Fader, skriver i sit Essays over Johan Heinrich Pestalozzi, — (frit gengivet): Oubliere er at supplere, (eller endnu friere): Glemme er at nemme."

"De mener, Hr. de Smitson," udbrød Doktoren, "at Bevidstheden, Hjernen, bør asorbere, paa Svampens Vis opsuge, Kendsgærningerne, at Stoffet bør nedsive gennem Bevidstheden; — ligesom — for at bruge et slaaende Billede, der falder mig ind — Nilvandet overrisler Ægypten og efterlader frugtbart Slam."

"Kender De," vedblev Smitson, idet han talte med