24
SMITSONS MÆRKELIGE FORVANDLING
"Hr. de Smitson," Doktor Hengst udrakte sin mægtige Arm afbrydende, "jeg tilhører selv en gammel og god Bondeslægt."
Smitson sprang med beklagende Gestus op fra sin Plads.
"Deraf skal De ikke være altfor ked. Mennesker af Bønderklasser kan hver for sig være særdeles fortræffelige Individer som Naboer eller endog som Vælgere til deres lokale Bestyrelsesraad.
Men jeg prøvede altsaa at forfriske mig i den moderne — hm — Bonde- og Almuelitteratur, for om muligt derved at reorganisere det almen-menneskelige i mit Væsen, og jeg vil indrømme, at min Erindring her fik Lejlighed til at hvile, idet jeg ikke evnede at modtage Indtryk ved at læse om disse sikkert interessante Forhold og Typer.
Og heller ikke Gustav Frenssen eller Rosegger eller J. H. Rosny eller endog de — ak for mig ikke uforglemmelige — skandinaviske Bondestandsskildrere gav mig nye og friske Suggestioner (De sidste Skribenter hævder jo endogsaa for Alvor, at — hm — Bonden besidder sin egen eminent høje Kultur, hvilket næppe kan tiltale en allerede kulturtræt Hjerne som min, der dog har fjorten hundrede Generationer til Forudsætning, medens en gennemsnitlig bondsk Bevidsthed kan regne tre, højst halvfjerde — d. v. s. Faderen i fjerde Led, i alt Fald ikke Moderen).
Og De vil forstaa, at min Trang til at vende til-
