33
SMITSONS MÆRKELIGE FORVANDLING
under den store sortbrogede Malkeko, Europa, havde spændt bægge Forlemmer om Europas Yver og diede af Vorterne.
Pigen skreg op, men Tjenestekarlen, der ikke var ubekendt med denne af tørstige Vagabonder yndede Fremgangsmaade, løb til med Pisken.
Koen saa forlegen efter ham, gjorde et Spring og løb i Gallop ud over Engen. Derefter havde Karlen det Uheld at snuble, og da han igen saa op, var Tyven ikke mere synlig.
Senere blev Smitson set paa lignende Maade: græssende paa alle fire, ligesom den store Konge Nabukuduriuzur, da ogsaa han havde søgt en Bagvej til Naturen af redelig og ydmyg Vilje eller af en uimodstaaelig dyrisk Drift til at vende tilbage —: Smitson paa alle fire, sugende den varme, søde Mælk af Naturens taalmodige Yvere, den af Bøger og Viden forgiftede Smitson, — Smitson der var bleven led ved de store Sten-Stæders frygtelige Døgn, der blot aabnede evige graa, støvede Albumsblade for hans Sind, — Smitson, den fortvivlede Bibliotheksrotte, som aartusindgammelt ophobet Pergament og Papyrus og tykke, tykke Folianter af skimlede Mennesketanker havde udtørret for alle Taarer, for al Hjertelighed, — indtil endelig det inderste Opstandelseskim brød ud af den inderste Skuffe i hans System og i explosiv Udladning blev herskende.
Han har i senere Stadier forsøgt at erindre, hvorledes denne Forvandling er gaaet for sig, men det
