Side:Desertører.djvu/48

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

38

SMITSONS MÆRKELIGE FORVANDLING

jeg haaber, at De alligevel ikke vil fortryde Opholdet hos os.

Jeg har i den sidste Times Tid, medens De underholdt Dem med Frøken Alix de la Vallossière, repeteret vor Samtale i Bibliotheket for fire Dage siden, og jeg indser, at min Uro med Hensyn til mit udmærkede Hukommelsesapparat var ganske ugrundet. Jeg befinder mig allerede fuldkommen rask."

Han saa misfornøjet hen efter Alix de la Vallossière der vendt mod Lyset viste sin Rygside, hvis Linjer et folderigt hvidt Forklæde uigenkendeligt tilhyllede. Og da han hverken genfandt den kælne Profil af hendes Lænder eller den faste og smidige Oval under Rygspændet i hendes Bælte, saa han skuffet mod Loftets legende Eroter.

"Vraiment," udbrød han, "Etienne Pavillon, de l'Academie française havde Ret; Iris de la Vallossière er berøvet sin skønneste Legemsdel, og Himlen maa altsaa have et straalende Stjernebillede mere."

Og vendt til Doktor Hengst sluttede han, idet han trykkede Monoclen fast i det venstre gabende Øje og fremrakte sit frygtelige Hovede, der var parat til nye Erobringer.

"Jeg er vel en lille Smule forfrisket. Men det er min Erfaring, at Redning gives ikke ved Tilbagevenden til lavere Bevidsthedsgrader under animalske eller endog bæstialske Livsformer og endnu