Peter Kopf stod ud af sin tredje Klasses Kupé ved den sidste Station, før Toget naaede Berlin. Der var imidlertid alligevel en Gendarm paa Perronen. Han stod med Pikkelhuen spændt fast til sit store, gnavne Læder-Ansigt. Og hans Øjne klippede Billetmærke i dem, der slap gennem Ventesalsdørene.
Kopf trak Hatten fastere ned over sit tætklippede Hoved. Skidt for Resten, om de kendte ham!
Han havde sit Tvangspas i Orden; det kunde de faa at se. Han skulde melde sig med det paa Politikammeret i Berlin; det var en lovlig Sag. Han var ikke eftersøgt; det var blevet godtgjort inden Løsladelsen. Man havde opmærksomt fulgt ham til Grænsen. "Adieu Hr. Kopf!" "Adieu, snälle Hr. Polismand!", og saa ind mellem de sorthvide Grænsepæle.
Gendarmen kom nærmere, satte sit Mærke i ham; men det var, lige som Klippetangen blev hængende et Minut. Naada! Han huggede Hovedet bagover og tog efter en opdukkende Vane et Tag efter Over-
