Side:Desertører.djvu/56

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

46

INTERNATIONALE —

staden. Han behagedes ikke af disse graa Fængselsmure og den evige Skorstensskov. — I Arresten havde han haft Udsigt til en graa Dampskorsten og paa Anstalten til en præcis Magen til. Disse Arbejdsmænd gik ind til et ganske lignende Fængselsliv! Han følte sig som fri Mand mod dem. "Rentier" — han levede af sine Midler; — og han saa' tankefuldt paa sine to Mellem-Fingre, som en dygtig Specialist havde erklæret for ypperlig egnede til at danne "Gaffel", ved Opfiskning af Portemonnæer fra Damelommer i Trængsel. Naa forøvrigt ansaa han Lommetyveri for ugentlemanlike — foreløbig.

Flere Skorstene! Han kom til at tænke paa en usynlig Kammerat i Arresten, der ved Bankesystem havde forklaret, hvorledes han var klatret op ad Fængslets Dampskorsten ved Lynaflederen, havde vredet den løs og med den som Svingtov var sprunget i fyrretyve Fods Højde et Dødsspring over et Dyb af Gadens Brede ned paa et skraat slibrigt Skifertag, var balanceret paa Tagryggen og sluppet gennem et Kvistvindue — ned. Saa var der en Kamp med fem Mand af Styrken; et Jærnsengeben gjorde Underværker, men hvad er én Mand mod fem!

I Berlin, Norden, nær ved Stadtbahnstationen stod Kopf af sin Sporvogn. Og nu galdt det, om Piper var paa fri Fod.

Piper var paa fri Fod. Han havde mærkelig nok