Side:Desertører.djvu/61

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

51

INTERNATIONALE —

hovedet ligge musestille inde i Lageret. Blev De anholdt, sad vi net i det."

Kopf bandede. "Naa, snavset er jeg. Og i Nat er alle Katte graa." Han redte sig et Leje mellem Dyngerne af gamle Gummislanger og Cykledæk og sov øjeblikkelig. —

Hr. Mann førte med megen Elegance sin svære Mave foran sig ned gennem Chausseestrasse. Han gyngede, let i Gangen, og svingede sin sølvduppede Stok. Han var imponeret af Englænderne og kopierede deres seige Globetrottertrit. Han købte sig et Par gule Støvler og lod hos en Frisør Overskægget klippe kortstubbet efter engelsk Officersmønster paa Bekostning af aarelange Skægbinds-Resultater.

Alligevel imponerede han ikke Mr. Millar, da han traf ham inde i Kaiser-Passagen. Millar strøg rask — forbi ham og hviskede: "Hurtig Auto! Gaa op efter mig." Han gik ud i Friedrichstrasse. "Auto!" raabte han, og der kom en ledig Motordroske farende. Han sprang ind under Kaleschen, og Mann var ikke sen til at komme efter.

"Jeg vil nødig ses sammen med Dem, you know," sagde Millar paa Engelsk. "Vi staar ikke rigtig godt til hinanden, saadan i Garderoben, you see." Millar var nemlig i flot Rejsekostume, med en lille Krickethue paa sit smukke Hoved og Jockeygamascher op om Læggene. "Har De Manden?"

"Friedrichstrasse-Stationen Klokken halv tolv. Parat. Vil De ryge?"