Side:Desertører.djvu/66

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

56

INTERNATIONALE —

lin for at rekognoscere to Maaneder i Forvejen, havde gjort sine Sager godt. Skammeligt, at han nu sad fast i Frankfurt.

Et Par af de yngre og mindst erfarne blev udstillede som Vagtposter helt oppe fra Siegesallee, en Kæde med fire Hundrede Alens Afstand mellem hver. De havde Anvisning paa at fingere berusede, hænge paa en Bænk og opholde — og om fornødent fornærme — enhver Betjent, der nærmede sig.

Millars Halvsøster, en tolvaars Tøs i fantastisk Tiggerkostume, skulde drive i nærmeste Nærhed inde paa Fortovet. Hun havde en særlig Evne til at opholde navnlig ældre Herrer, som ubelejlig kom forbi. Hun sad stille paa en Stentrappe og klynkede og var smidt paa Gaden af sin onde fordrukne Stedfader, og hun var parat til at smøge Strømperne op om sine dejlige Ben og vise Mærkerne efter Slagene over Lægge og Knæ, om Herren ikke vilde tro hende.

Vagtposterne skulde skifte Plads hver Time, om Afløsning var der ikke Tale. Klokken halv tre skulde Hovedstyrken rykke frem.

Banden foretog altid meget faste Bevægelser, direkte voldsomme Fremstød paa forud valgte Stillinger. Det var sjældent, at nogen Operation under dette opsparede Højtryk af fælles Energi slog fejl.

Mr. Weeny kom kørende i en Droske ude fra Charlottenburg, hvortil han var taget med Toget