Side:Desertører.djvu/70

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

60

INTERNATIONALE —

ved at sende en kraftig Straale af en lille Sprøjte ned i Nøglehullerne, men det var ikke til at tænke paa nu.

"Her er Bomberne," sagde Morris, "og et godt Staalbor. Kil paa, Hr. Kopf!" Han strakte sig magelig paa Sofaen. Wilson stod Vagt ved Døren. Hans mægtige Arme syntes at hænge som Hamre dirrende i spændt Fjederkraft.

Kopf borede fem Huller omkring de fem Laase og satte Dynamitpatronerne ind i deres Leje. "Vær saa god," sagde han. "Nu er min Del af Forretningen forbi. Nu kan I andre brænde løs. Nu vil jeg se mig lidt om."

Millar kom med en Del Puder og Tæpper, som han svøbte om Skabet for at dæmpe Larmen, og Morris, der var ingeniøruddannet, anbragte en Traadledning i en af Belysningskontakterne. "Hvorfor ikke benytte Kommunens Strøm til at tænde Minen," sagde han. Der gik en Del Tid med denne Ordning.

Imidlertid gik Kopf ind i de tilstødende Værelser og tændte Lys. I et Spejl saa' han sit eget Ansigt, frygtelig medtaget, med lange Sodstriber under Øjnene og over Kinderne. Og da gik det ham, som det ofte gaar Tyve: at de paavirkes og beruses af de Stuer, hvor de er gaaede ind for at stjæle.

Han befandt sig under voldsom Betagelse af den overdaadige Salon, hvis Damaskesportiérer blødt strøg hans snavsede Kind.

Han gled med et halvt Blik forbi de store lyse