73
BLIND PASSAGER
en umønstret Mand indenfor sine Planker, og den sidste af dem, som var bleven godt behandlet og endog hjulpen med Penge, havde ikke alene medtaget Kaptejnens Vinterfrakke, da han gik fra Borde, men var oven i Købet rendt lige i Armene paa Politiet, der ventede ham med en Arrestordre for utallige Tyverier; og han havde derved forvoldt "Sirius'" Kaptein en Hoben Konsulatsvrøvl og Overliggedage og Fragttab.
"De véd, Ohlson," sagde Kaptejnen meget roligt, "at jeg ikke vil vide af nogen Stow-away fellow her om Bord. Jeg vil ikke se ham, forstaar De. Jeg erklærer simpelthen, at der ikke — ikke, forstaar De — er andre Folk om Bord end dem, jeg har paamønstret. Skulde De eller nogen anden her om Bord tro noget andet, saa maa De se at omvende Dem. Og De maa gøre Folkene forstaaeligt, at de har talt fejl, naar de har talt én Mand for mange. Denne ene for mange existerer ikke i mit Fartøj. Vi er jo enige om den Ting, saa længe vi ikke er berusede og ser dobbelt."
Ohlson var enig. Dels havde han ligesom sin Chef faaet nok af de seneste Snyltegæster, dels interesseredes han levende af Kaptejnens Indfald. Han gik forefter.
Han traf Drengen. "Hvor siger du, at du har set ham, Dick?" spurgte han. Dick pegede paa den fremmede Fyr, der nu stod med Huen i Haanden henne ved Bagbords Jollebomme.
