Side:Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk Bind I.djvu/104

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

84

Mattæos-Evangeliet, 17. Kap.

han siger til dem: for eders Vantros[1] Skyld. Thi sandelig siger jeg eder, dersom I have Tro som et Sennepskorn[2], ville I kunne sige til dette Bjærg: flyt dig herfra derhen! og det skal flytte sig[3], og intet skal være eder umuligt. Men dette Slags farer ikke ud uden ved Bøn og Faste[4].

Men medens de færdedes i Galilæa, sagde Jesus til dem:[5] det forestaar Menneskesønnen at overgives i Menneskers Hænder, og de skulle ihjelslaa ham, og paa den tredje Dag skal han staa op. Og de bleve saare bedrøvede.

Men da de vare komne til Kapernaum,[6] kom de, som oppebare Tempelskatten[7], til Peder og sagde: betaler eders Lærer ikke Tempelskatten? Han siger: jo! Og da han kom ind i Huset, forekom Jesus ham og sagde: hvad mener du, Simon: af hvem tage Jordens Konger Told eller Skat, af deres Sønner, eller af de fremmede? Og da han sagde: af de fremmede! sagde Jesus til ham: altsaa ere jo Sønnerne fri[8].

  1. De to ældste Hskr. læse: eders lille Tros (d. e. eders Tros Lidenhed).
  2. d. e. den Tro, i hvilken der er den rette Spirekraft fra Gud (13, 31 f.), fordi den bygger fast paa Guds Ord alene (jfr. 21, 21; Lk. 17, 6).
  3. Dette er sikkerlig at forstaa som en ordsproglig Tale (jfr. 1 Kor. 13, 2): intet som helst skal kunne hindre eder i at udrette eders Ærende (men ikke: hvad I selv faa Lyst til).
  4. Hele V. 21 udelades af flere af de ældste Vidner. Det er sandsynligvis indskudt efter Mk.
  5. V. 22-23: Jesus forudsiger atter sin Død og Opstandelse; smlg. Mk. 9, 30-32; Lk. 9, 44. 45. (Se Anm. til Mk.) — Jfr. 16, 21.
  6. V. 24-27: Om Tempelskatten.
  7. Ifølge Loven (2 Mos. 30, 13 f.) skulde hver Mand paa over 20 Aar betale en halv Sekel til Helligdommen "som Løsepenge for sin Sjæl", naar der blev optaget Mandtal. Men efter den babyloniske Udlændighed var det blevet Vedtægt at betale denne Skat hvert Aar (1 Sekel er omtr. 2 Kr.).
  8. Peder havde uden Betænkning svaret Ja paa Spørgsmaalet, om Jesus betalte Tempelskatten, da han vidste, at Jesus overholdt Loven i alt; men Jesus viser ham, at det i Virkeligheden er imod al menneskelig Orden, at han som Guds Søn skulde betale Skat til Guds Tempel. Dog underkaster Jesus sig denne Skik, for ikke at forarge dem (støde dem bort fra Troen), — et Forbillede for hans Disciple i Eftertiden (jfr. Ap. Gj. 15, 20 f.; 21, 24; 1 Kor. 8, 9 ff.; 9, 20 ff.).