Side:Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk Bind I.djvu/106

86

Mattæos-Evangeliet, 18. Kap.

Barn paa mit Navn^[1], modtager mig^[2]. Men^[3] hvo som forarger én af disse smaa, som tro paa mig, for ham var det bedre, om en Møllesten var bleven hængt om hans Hals, og han var sænket i Havets Dyb^[4]. Ve Verden for Forargelserne! thi vel maa Forargelserne nødvendigvis komme^[5]; dog ve det Menneske, ved hvem Forargelsen kommer. Og om din Haand eller din Fod forarger dig, da hug den af og kast den fra dig; det er bedre for dig at gaa halt eller lemlæstet ind til Livet, end at have to Hænder eller to Fødder og kastes i den evige Ild. Og om dit Øje forarger dig, da riv det ud og kast det fra dig; det er bedre for dig at gaa enøjet ind til Livet, end at have to Øjne og kastes i Helvedes Ild^[6]. Ser til, at I ikke foragte en eneste af disse smaa; thi jeg siger eder, at deres Engle i Himlene se stadig min Faders Aasyn, han som er i Himlene^[7]. Thi Menneskesønnen er kom-

1. d. e. fordi det bærer mit Navn (tror paa mig og bekjender mig). Jesu Navn er ligesom den Grund, paa hvilken det Barn staar og fremtræder.
2. Endog i det mindste troende Barn møde I mig, thi dets Livssag er min, og derfor tjene I mig med den Tjeneste, I vise det; jfr. 10, 40.
3. I Modsætning til det Sind, der søger egen Storhed og derfor kun tager Hensyn til sig selv, men bruger de andre som Middel til at hæve sig selv des højere, viser Jesus V. 5-14, hvor stort Værd de, som tro paa ham, have for Gud, selv om de ere nok saa uanselige i Menneskers Øjne, og hvor stort Værd de derfor ogsaa bør have for Kristi Disciple; thi Guds Børn skulle have deres himmelske Faders Sind og derfor se paa Mennesker med hans Øjne.
4. Den frygteligste timelige Dødsstraf var for ham at foretrække for, at han skulde forarge én af disse smaa (de som ere ringe og uanselige i Verdens og deres egne Øjne), ɔ: at han ved sin Færd skulde forlede dem til at falde fra Troen (Lk. 17, 1 f.).
5. Nødvendigvis, paa Grund af Synden, Egenkjærligheden, som gjør, at Mennesker først og sidst tage Hensyn til sig selv.
6. Hellere maa du bringe det smerteligste Offer af Velvære og Virksomhed, end at du skulde falde fra Troen paa mig, eller forlede noget Menneske dertil (5, 29 f.).
7. I maa ikke, fordi de ere smaa, agte det for en ringe Ting at give dem Anledning til Fald; thi de ere saa dyrebare i Guds Øjne, at han udsender sine Engle til at vaage over dem og skjærme dem (Hebr. 1. 14). At enhver Kristen skulde have sin særlige Skytsengel, siger Herren ikke hermed.