Side:Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk Bind I.djvu/107

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

87

Mattæos-Evangeliet, 18. Kap.

men for at frelse det tabte[1]. Hvad tykkes eder? Dersom et Menneske har hundrede Faar, og et af dem er faret vild, forlader han da ikke de ni og halvfemsindstyve paa Bjærgene og gaar bort og leder efter det vildfarende? Og sker det saa, at han finder det, sandelig siger jeg eder, han glæder sig mere over det end over de ni og halvfemsindstyve, som ikke have faret vild[2]. Saaledes har min Fader[3], som er i Himlene, ikke Vilje til, at en eneste af disse smaa skal fortabes. Men dersom din Broder synder imod dig[4], da gaa hen og irettesæt ham mellem dig og ham alene; dersom han hører dig, har du vundet din Broder[5]. Men dersom han ikke hører, saa tag endnu en eller to med dig, for at "hver Sag skal staa fast paa to eller tre Vidners Mund"[6]. Men dersom han er dem overhørig, saa sig det til Menigheden; og dersom han ogsaa er Menigheden overhørig, saa lad ham være for dig ret som en Hedning og en Tolder[7]. Sandelig[8]

  1. Dette Vers fattes hos flere af de ældste Vidner. Det er maaske tilføjet efter Lk. 19, 10.
  2. Den samme Lignelse findes i en anden Sammenhæng Lk. 15, 4 ff.
  3. Mange Vidner læse: eders Fader.
  4. I V. 6 og 10 siger Jesus: I maa ikke synde mod "de smaaa og give dem Anledning til Synd. Nu i V. 15-17: men dersom din Broder (Medkristen) synder imod dig, giver en saadan Forsyndelse dig dog ikke Ret til at slaa Haanden af ham, men du skal først gjøre dit muligste for at "vinde" ham tilbage, om ikke paa anden Maade, saa ved Menighedens Hjælp. Jesus beskriver her, hvorledes vi skulle vise "Velvilje mod vor Modpart" (5, 25; jfr. 1 Kor. 6, 1 ff.). — De to ældste Hskr. udelade Ordene imod dig; hvis dette var rigtigt, indeholdt Jesu Ord en Forskrift om Kirketugt; men saavel Sammenhængen med det foregaaende, som Peders Spørgsmaal V. 21 viser, at den sædvanlige Læsemaade er den rette.
  5. d. e. du har vundet ham for Guds Rige, for Livet (jfr. Jak. 5 19 f.; 1 Kor. 9, 20).
  6. 5 Mos. 19, 15.
  7. d. e. som den, med hvem du ikke har Samfund eller Samkvem (jfr. 1 Kor. 5, 11). Men da dette først maa ske, naar han "er Menigheden overhørig", saa maa det ogsaa føre til hans Udelukkelse af Menigheden.
  8. Til Slutning viser Jesus, V. 18-20, hvilken mægtig Kraft hans Disciple have, naar de ere fælles om Troen paa ham og Livet i ham.