Side:Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk Bind I.djvu/108

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

88

Mattæos-Evangeliet, 18. Kap.

siger jeg eder, hvad som helst I binde paa Jorden, skal være bundet i Himlen, og hvad som helst I løse paa Jorden, skal være løst i Himlen[1]. Atter siger jeg eder, at dersom to af eder ere enige paa Jorden om at bede om noget, hvilken Sag det end maatte være, da skal det times dem fra min Fader, som er i Himlene[2]. Thi hvor to eller tre ere forsamlede om mit Navn, der er jeg midt iblandt dem.

Da gik Peder til ham og sagde:[3] Herre, hvor ofte skal jeg tilgive min Broder, naar han synder imod mig? indtil syv Gange[4]? Jesus siger til ham: jeg siger dig, ikke indtil syv Gange, men indtil halvfjerdsindstyve Gange syv Gange. Derfor er Himmeriget at ligne ved et Menneske, en Konge, som vilde opgjøre Regnskabet med sine Tjenere[5]. Og da han begyndte at gjøre op, blev der ført en frem for ham, som skyldte ti tusende Talenter[6]. Og da han intet havde at be-

  1. Denne Magt, som Herren tidligere (16, 19) havde givet Peder, giver han her til alle Apostlene, og i dem til hele sin Menighed.
  2. Bønhørelsen er betinget af, at Kristi Disciple ere enige i deres Bøn, saa at det i Sandhed er det samme, de bede om; thi denne Enighed forudsætter nødvendig, at de ere forsamlede om Jesu Navn, ɔ: at hans Navn (dets Ære, dets Udbredelse) er det fælles Maal for deres Stræben; da er Han hos dem og vil frembære deres Bøn. Kun i Jesus kunne Mennesker faa ét Sind og én Vilje; uden ham ville de mere eller mindre søge deres eget, selv om de have samme Øjemed udvortes.
  3. V. 21-35: Den gjældbundne Tjener.
  4. I Anledning af Jesu Ord i V. 15 spørger Peder, hvor ofte han skal tilgive sin Broder, og Jesus svarer (V. 22): ligesaa ofte som han forsér sig (og beder om Forladelse, V. 29; Lk. 17, 3 f.); og han viser dernæst i Lignelsen V. 23 ff., at dette har sin Grund deri, at den Synd, vi faa forladt af vor himmelske Fader, naar han tager os til Naade, er saa mangfoldig, at vor Næstes Synd imod os er for intet at regne derimod, og at vi kun kunne bevare vor himmelske Faders Naade, naar vi af Hjærtet tilgive vore Brødre. (Lignelsen forklarer den 5te Bøn i Fader vor; jfr. 6, 14 f.).
  5. Her tales om det Regnskab, der opgjøres her i Tiden, naar Gud vækker et Menneskes Samvittighed til at se al sin Synd, for at føre ham til Omvendelse. Derfor hedder det, at Kongen vilde opgjøre Regnskabet; thi Mennesket kan unddrage sig dette Regnskab.
  6. En Talent var en vis Pengesum (egentlig en vis Vægt). Den gamle hebraiske Talent var henved et Centner (Sølv), altsaa omtr. 6000 Kr.