90
Mattæos-Evangeliet, 18. 19. Kap.
ham til Bødlerne, indtil han kunde faa betalt alt, hvad han skyldte ham. Saaledes vil ogsaa min himmelske Fader gjøre mod eder, dersom I ikke af eders Hjærter tilgive hver sin Broder[1].
19de Kapitel.[2]
Og det skete, da Jesus havde endt disse Taler,[3] brød han Op fra Galilæa og drog til Judæas Landemærker paa hin Side Jordan. Og mange Skarer fulgte ham, og han helbredte dem der.
Og Farisæerne kom hen til ham, fristede ham og sagde:[4] er det tilladt at skille sig ved sin Hustru af enhver Aarsag[5]? Men han svarede og sagde: have I ikke læst, at Skaberen fra Begyndelsen skabte dem Mand og Kvinde og sagde: "Derfor skal en Mand forlade sin Fader og Moder og slutte
- ↑ Mange tilføje: hans Overtrædelser. De ældste Vidner udelade det.
- ↑
IV. Jesu Vandring til Judæa og til Jerusalem.
(19—25. Kap.)
- ↑ Kap. 19, 1-2 (smlg. Mk. 10, 1): Indledning: Jesus drog ikke den lige Vej til Judæa, gjennem Samaria, men gjennem Peræa, Øst for Jordan (V. 1), og han var her som sædvanlig ledsaget af talrige Skarer, hvis syge han helbredte (V. 2).
- ↑ V. 3-12: Om Ægteskabs-Skilsmisse; smlg. Mk. 10, 2-12. — Ogsaa her lærer Jesus sine Disciple Selvfornegtelsen; thi kun for den, der fornegter sin syndige "Haardhjærtethed" og Egenkjærlighed, bliver Ægteskabet det inderlige Baand, som det efter Guds Vilje skal være.
- ↑ Farisæerne vilde bringe Jesus i Forlegenhed ved at indvikle ham i den Strid, der førtes mellem dem selv indbyrdes om Skilsmissen, idet nogle lærte, at Manden kun maatte skille sig ved sin Hustru, naar han fandt noget utugtigt hos hende, andre, at han kunde skille sig af enhver Aarsag, saa snart hun mishagede ham. Men Jesus svarer (V. 4-6), at Skilsmisse ifølge Guds Orden og Ægteskabets sande, oprindelige Væsen (1 Mos. 2, 24) er Synd, altsaa at begge Parter have Uret. Det "fristende" i Farisæernes Spørgsmaal laa særlig deri, at Landsherren Herodes Antipas havde skilt sig ved sin Hustru uden skjellig Grund og ægtet sin Broders Hustru (se 14, 4 Anm.).
