Side:Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk Bind I.djvu/111

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

91

Mattæos-Evangeliet, 19. Kap.

sig fast til sin Hustru, og de to skulle blive til ét Kjød". Saa ere de da ikke længer to, men ét Kjød. Hvad altsaa Gud har sammenføjet, maa et Menneske ikke adskille. De sige til ham: hvi befalede da Moses at give Skilsmissebrev og skille sig ved hende[1]? Han siger til dem: for eders Haardhjærtetheds Skyld tilstedte Moses eder at skille eder ved eders Hustruer; men fra Begyndelsen har det ikke været saaledes[2]. Men jeg siger eder, at hvo som skiller sig ved sin Hustru, naar det ikke er for Hors Skyld, og ægter en anden, han bedriver Hor[3]; og den, som ægter en fraskilt Kvinde, bedriver Hor[4]. Hans Disciple sige til ham: staar Mandens Sag med Hustruen saaledes[5], da er det ikke godt at gifte sig. Men han sagde til dem: ikke alle rumme dette Ord, men de, hvem det er givet[6]. Thi der er Gildinger, som ere fødte saaledes af Moders Liv; og der er Gildinger, som ere blevne gildede af Mennesker; og der er Gildinger, som have gildet sig selv for Himmerigets Skyld. Hvo som mægter at rumme det, han rumme det.


  1. ↑ 5 Mos. 24, 1.
  2. ↑ Moses har ikke dermed "befalet", men kun, for Israels Haardhjærtetheds Skyld, tilstedt Skilsmisse, som iforvejen var i Brug; men fra Begyndelsen, efter Guds oprindelige Orden, skulde der ingen Skilsmisse have været.
  3. ↑ Der er kun én gyldig Skilsmissegrund, nemlig at Ægteskabet allerede er brudt (5, 32).
  4. ↑ Ordene: og den, som ægter en fraskilt Kvinde, bedriver Hor, fattes hos flere af de ældste Vidner; de ere maaske tilføjede efter 5, 32.
  5. ↑ Saaledes, at Hor (Ægteskabsbrud) er det eneste, som kan give ham Ret til Skilsmisse ("Gemytternes Uoverensstemmelse" kan ikke gøre det).
  6. ↑ Dette Ord, at det er bedst at leve ugift, kunne kun de rumme (optage i deres Hjærter til Efterlevelse), hvem det er givet, af Gud. Og hvem disse ere, forklares saa i V. 12: ligesom der er Mennesker, som fra Fødselen ere, eller af Mennesker ere gjorte udygtige til Ægteskab, saaledes er der ogsaa dem, der i aandelig Forstand have gildet sig selv for Himmerigets Skyld, d. e. ikke for at fortjene Himmeriget, men for at fremme det, fordi de i Guds Rige og i Kristi Tjeneste have faaet en Gjerning, som helt fylder dem saaledes, at de for dens Skyld frivillig have givet Afkald paa Ægteskabet. Dette gjaldt f. E. Pavlus; men det gjælder ikke alle Kristne, men kun den, som kan rumme det, d. e. den "hvem det er givet", V. 11; jfr. 1 Kor. 7, 7 ff.
Hentet fra "https://da.wikisource.org/w/index.php?title=Side:Det_Ny_Testament_oversat_med_Anmærkning_til_Oplysning_for_kristne_Lægfolk_Bind_I.djvu/111&oldid=63847"