Side:Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk Bind I.djvu/113

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

93

Mattæos-Evangeliet, 19. Kap.

Jesus sagde til ham: vil du være fuldkommen[1], da gaa hen, sælg, hvad du ejer, og giv det til fattige, saa skal du faa en Skat i Himlen[2]; og kom saa hid og følg mig[3]. Men da den unge Mand hørte det Ord, gik han bedrøvet bort; thi han var meget velhavende. Men Jesus sagde til sine Disciple: sandelig siger jeg eder, det vil være vanskeligt for en rig at komme ind i Himmeriget. Ja, jeg siger eder atter, det er lettere for en Kamel at komme ind gjennem et Naaleøje end for en rig at komme ind i Guds Rige[4]. Ved at høre det bleve Disciplene saare forfærdede og sagde: hvem kan da frelses[5]? Men Jesus saa paa dem og sagde: for Mennesker er dette umuligt, men for Gud ere alle Ting mulige[6]. Da svarede Peder og sagde til ham: se, vi have forladt alle Ting og fulgt dig, hvad skulle da vi have? Men Jesus sagde til dem: sandelig siger jeg eder, at I, som have fulgt mig, I skulle udi Gjenfødelsen, naar Menneskesønnen skal sidde paa sin Herligheds Trone, ogsaa sidde paa tolv Troner og dømme Israels tolv Stammer[7]. Og enhver, som

    forstaaet Buddene overfladisk, og om at han dog var sandhedskjærlig nok til at føle, at denne Overholdelse ikke var ham nok til evigt Liv.

  1. Fuldkommen, saa at der ikke fattes dig noget til at faa evigt Liv.
  2. d. e. saa vil ikke længer dit jordiske Gods, men den himmelske Faders Naade og Velbehag blive din Skat, dit Livs Glæde og Maal (6,20). Med dette Svar vil Jesus bringe ham til at se, at det ikke var Gud, men sig selv, han hidtil havde villet tjene med sin Lovopfyldelse.
  3. Ved at følge Jesus vilde han saa have erfaret, at han virkelig var kommen paa Livets Vej, ikke ved sin Opofrelse af sit Gods, men ved Troen paa Jesus, hvilken han havde lagt for Dagen ved at lyde og følge ham.
  4. d. e. det er umuligt for en rig som rig at komme derind.
  5. Thi enhver har dog noget i Verden, som det for ham er ligesaa svært at slippe, som Rigdommen for den rige.
  6. Intet Menneske kan af egen Magt gaa ind i Guds Rige, men Gud alene kan ved sin Naade virke det i dem, der modtage hans Naade; han kan virke i vort Hjærte en saadan "Glæde" over Himmerigets "Skat og Perle", at vi kunne slippe alt vort eget for at faa den i Eje (jfr. 13, 44-46).
  7. Gjenfødelsen er Verdens Fornyelse ("Gjenoprettelse", Ap. Gj. 3, 21) til den Herlighed, som den fra Begyndelsen var skabt til, naar Gud