Side:Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk Bind I.djvu/114

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

94

Mattæos-Evangeliet, 19. 20. Kap.

har forladt Brødre eller Søstre eller Fader eller Moder[1] eller Børn eller Marker eller Huse for mit Navns Skyld, skal faa hundredfold og arve evigt Liv[2]. Men mange af de første skulle blive blandt de sidste, og af de sidste blandt de første[3].

20de Kapitel.

Thi Himmeriget ligner et Menneske, en Husbonde,[4] som gik ud tidlig om Morgenen for at leje Arbejdere til sin Vingaard. Og da han var bleven enig med Arbejderne om en Denar[5] om Dagen, sendte han dem hen i sin Vingaard. Og han gik ud ved den tredje Time[6] og saa andre staa ledige paa Torvet; og til dem sagde han: gaar ogsaa I hen i Vingaarden, saa vil jeg give eder, hvad der kan være ret. Og de gik derhen. Atter gik han ud ved den sjette og den niende Time og gjorde ligesaa. Og ved den ellevte Time gik han ud og fandt andre staaende der, og han siger til dem: hvi have I staaet her hele Dagen ledige? De sige til ham: fordi ingen har lejet os. Han siger til dem: gaar

    "gjør Alting nyt", Aab. 21, 5; den begynder med Himmerigets Komme til Jorden i Jesus Kristus, men fuldendes ved hans Gjenkomst i Herlighed, naar alle hans Fjender ere lagte under hans Fødder. Her menes utvivlsomt Fuldendelsen. Da skulle Apostlene dømme Israels tolv Stammer (d. e. herske med Kristus over dem, jfr. Luk. 19, 17; 22, 30), hvilket sikkerlig ikke er at forstaa om Israel efter Kjødet, men om det aandelige Israel, hele Guds Menighed, hvis aandelige Stammefædre og Lærefædre Apostlene vare (28, 19; Ap. Gj. 1, 8).

  1. Mange Hskr. tilføje: eller Hustru (efter Lk.).
  2. Ej alene Apostlene, men enhver, som forlader noget for Jesu Skyld. skal faa det rigelig erstattet, baade her og hisset (se Mk. 10, 30).
  3. Til den rige Forjættelse om Løn føjes i disse Ord en Advarsel om, at ingen maa mene, at hans Plads i Menigheden her paa Jorden giver ham Ret til Herligheden og Lønnen hisset, eller at han kan kræve Løn, fordi han har forladt noget for at blive frelst til evigt Liv; thi alt, hvad et Menneske skal forlade, er jo kun det, der er til Hinder for hans Frelse. Dette forklares nøjere i den følgende Lignelse.
  4. Kap. 20, 1-16: Arbejderne i Vingaarden.
  5. En Denar, omtr. 65 Øre, den almindelige Dagløn.
  6. Dagen regnedes fra Kl. 6 Morgen til Kl. 6 Aften; den 3dje Time er altsaa vort Kl. 9.