Side:Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk Bind I.djvu/118

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

98

Mattæos-Evangeliet, 20. Kap.

bruge Myndighed over dem[1]. Ikke saaledes skal det være iblandt eder; men hvo som vil vorde stor iblandt eder, skal være eders Tjener, og hvo som vil være ypperst iblandt eder, skal være eders Træl[2], ligesom Menneskesønnen ikke er kommen for at tjenes, men for at tjene og give sin Sjæl[3] til Løsepenge for mange[4].

Og da de gik ud fra Jeriko[5][6], fulgte en stor Skare ham. Og se, der var to blinde[7], som sad ved Vejen; da de hørte, at Jesus gik forbi, raabte de og sagde: Herre, forbarm dig over os, du Davids Søn! Men Skaren truede dem, at de skulde tie; men de raabte endnu stærkere og sagde: Herre, forbarm dig over os, du Davids Søn! Og Jesus stod stille,

    af Naade og ikke som noget af Mennesket selv erhvervet. Men derfor (V. 26 f.) kan Storheden i Kristi Rige heller ikke vindes af den, der tragter efter denne Storhed, men kun af den, der glemmer sig selv og sit eget over de andres Bedste.

  1. Fyrsterne og de store vinde deres Storhed paa de smaas Bekostning. Saaledes gaar det til i alle Hedningefolk; hvor det gaar anderledes i de kristelige Lande, er det en Frugt af Kristendommen.
  2. I Verdensrigerne bliver man Herre og stor ved at gjøre sin Vilje til Lov for de andre; men i Kristi Rige bliver man kun stor i samme Maal, som man sætter sig selv og sin egen Vilje og Ære til Side og gjør sig selv til Middel for de andres Tarv og Frelse (jfr. 23, 11; Lk. 22, 25 f.).
  3. Jesus levede hele sit Jordeliv, ikke for at tjenes, for at vinde Storhed og Magt til sig selv, men for at tjene, ɔ: for Menneskers Skyld, for at bringe dem Frelse og Liv. Dette viste han især, da han hengav sin Sjæl (ɔ: sig selv, ikke alene sit legemlige Liv, men hele sit Selv, jfr. 26, 38 ff.) til Løsepenge for mange (ordret: istedenfor mange; thi den Løsepenge, hvormed den trælbundne kjøbes fri, træder i hans Sted). Ved at give sig selv hen til at bære vore Synder og vore Synders Straf har Jesus frikjøbt (gjenløst) os derfra. Jfr. Joh. 10, 11. 15; Gal. 1, 4: Ef. 1, 7; 1 Tim. 2, 6; Tit. 2, 14 o. a.
  4. Kristus har hengivet sig for alle (1 Tim. 2, 6; 1 Joh. 2, 2), men det bliver kun til Frigjørelse for mange, fordi ikke alle tro paa ham.
  5. V. 29-34: Jesus helbreder to blinde; smlg. Mk. 10, 46-52; Lk. 18. 35-43.
  6. Jeriko laa omtrent 4 Mil Øst for Jerusalem.
  7. Hos Mk. fortælles kun om én blind (Bartimæos), som Jesus helbredte ved Udgangen af Jeriko; hos Lk. om en, som han helbredte ved Indtoget i Byen. Mt. har formodentlig slaaet begge sammen.