II
intet Øre for Forskjellen mellem tydsk og dansk Sprog; det sidste skulde med Vold og Magt klemmes ind i den hebraiske og græske Ordføjning, og det blev derfor paa mangfoldige Maader mishandlet, endog saaledes, at Oversættelsen stundom blev uforstaaelig. Efter Resens Død udgav den senere Ærkebiskop Hans Svane en gjennemset og rettet Udgave af hans Oversættelse ("den Svaningske Bibel", 1647), hvorved den dog ikke vandt stort i sproglig Henseende. Ingen var imidlertid rigtig tilfreds med dette Arbejde. og efter flere forgjæves Forsøg paa at tilvejebringe en helt ny Bibeloversættelse blev den Svaningske Bibel efter et Hundredaars Forløb under Kristian VI underkastet en ny Revision (1737 og 1740), for hvilken Professor M. Wøldike var Hovedmanden. Og i dette Aarhundrede blev det N. Test. endelig for tredje Gang revideret (1819), hvorved det fik den Skikkelse, vi nu have det i. Naar denne Oversættelse saaledes atter og atter er bleven gjennemgaaet og rettet, kunde man maaske tænke, at den da endelig maatte være bleven saa god som muligt; men enhver, som kjender Forholdet mellem en Revision og en Oversættelse, vil vente det modsatte. Ved en Revision arbejdes der nemlig altid med bundne Hænder, eftersom den paa en Gang har de to Opgaver, at gjengive Grundtexten nøjagtig, og tillige saa vidt muligt at holde paa den ældre Oversættelse. Dennes Fødselsmærker ville derfor stedse holde sig gjennem alle Revisioner, og naar disse Mærker ere saa uheldige, som Tilfældet var med Resens udanske Oversættelse, ville de stedse vedblive at give Aarsag til saadanne Klager, som der føres over det nuværende danske Ny Testament.
Hertil kommer endnu, at man forlængst har erkjendt, at der ingenlunde tilkommer den saakaldte "vedtagne Text" af N. Test. den Hævd, som man i tidligere Dage har tilkjendt den. Allerede ved Revisionen af 1819 afveg man paa flere Steder fra den; og ved det store Arbejde, som i de sidste 40 Aar er gjort af Tydskeren Tischendorf og Englænderne Tregelles, Westcott og Hort, for at fastsætte det
