Side:Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk Bind I.djvu/122

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

102

Mattæos-Evangeliet. 21. Kap.

han hungrig. Og da han saa et Figentræ ved Vejen, gik han hen til det, og han fandt intet derpaa uden Blade alene. Og han siger til det: aldrig nogensinde mere skal der komme Frugt af dig! Og Figentræet visnede med det samme. Og da Disciplene saa det, undrede de sig og sagde: hvor kunde Figentræet visne med det samme? Men Jesus svarede og sagde til dem: sandelig siger jeg eder, dersom I have Tro og ikke tvivle, ville I ikke alene kunne gjøre det med Figentræet men selv om I sige til dette Bjærg: løft dig og kast dig i Havet! saa skal det ske. Og alt, hvad som I bede om i eders Bøn, skulle I faa, naar I tro.

Og da han var kommen ind i Helligdommen,[1] kom Ypperstepræsterne og Folkets Ældste[2] hen til ham, medens han lærte, og sagde: med hvad Myndighed gjør du disse Ting? og hvem har givet dig denne Myndighed? Men Jesus svarede og sagde til dem: ogsaa jeg vil gjøre eder ét Spørgsmaal; dersom I svare mig paa det, skal ogsaa jeg sige eder, med hvad Myndighed jeg gjør disse Ting. Johannes's Daab[3], hvorfra var den? fra Himlen eller fra Mennesker? Men de over-

  1. V. 23-32: Raadet kræver Jesus til Regnskab; smlg. Mk. 11, 27-33; Lk. 20, 1-8.
  2. d. e. Medlemmerne af "Synedriet", den højeste jødiske Domstol. Dette bestod af 71 Medlemmer: en Formand (sædvanlig Ypperstepræsten) og Ypperstepræsterne (de mest fremragende blandt Præsterne), de Skriftkloge og de Ældste, altsaa et Udvalg af Folkets "bedste Mænd". blandt Præsteskabet, de lærde og de borgerlig ansete. — Her kommer altsaa en Sendefærd fra Raadet til Jesus, for i Embeds Medfør at æske hans Svar paa, af hvad Art og fra hvem hans Myndighed var til at gjøre disse Ting, ɔ: baade at han havde optraadt som Herre i Templet ved at uddrive Kræmmerne, og at han lod sig hylde som Messias. — Dette var deres første Forsøg paa at faa Jesus af Dage (Mk. 11, 18).
  3. Johannes's Daab sammenfattede hele hans Forkyndelse og Virksomhed (Mk. 1, 4; Joh. 1, 33) og var Endemaalet for denne; derfor betegnede han selv sin Daab som en Forberedelse for Kristus og hans Daab (3, 11). Og ligesom han selv ved Daaben havde faaet Vidnesbyrdet om, at Jesus var Kristus (3, 16), saaledes havde han ogsaa i Kraft heraf vidnet dette om Jesus (Joh. 1, 33 f.). Dersom de altsaa sagde, at Joh.s Daab var "fra Himlen", maatte de nødvendig indrømme, at Jesus var Kristus.