Side:Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk Bind I.djvu/123

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

103

Mattæos-Evangeliet. 21. Kap.

tænkte ved sig selv og sagde: dersom vi sige: fra Himlen, vil han sige til os: hvorfor troede I ham da ikke? men dersom vi sige: fra Mennesker, maa vi frygte for Hoben; thi alle holde Johannes for en Profet. Og de svarede Jesus og sagde: det vide vi ikke. Da sagde ogsaa han til dem: saa siger heller ikke jeg eder, med hvad Myndighed jeg gjør disse Ting. Men hvad tykkes eder[1]? En Mand havde to Sønner; og han gik hen til den første og sagde: Søn, gaa hen og arbejd i Dag i Vingaarden. Og han svarede og sagde: nej, jeg vil ikke; men senere angrede han det og gik derhen. Og han gik hen til den anden og sagde ligesaa. Men han svarede og sagde: det skal jeg, Herre! og han gik ikke derhen. Hvilken af de to gjorde Faderens Vilje? De sige: den første. Jesus siger til dem: sandelig siger jeg eder, Toldere og Skjøger gaa forud for eder ind i Guds Rige. Thi Johannes kom til eder paa Retfærdigheds Vej[2], og I troede ham ikke; derimod Toldere og Skjøger troede ham; men endskjønt I saa det[3], angrede I det ikke senere, saa I troede ham.

Hører en anden Lignelse.[4] Der var et Menneske, en Husbonde, som plantede en Vingaard og satte et Gjærde om-

  1. Efter at de ved deres Svar (V. 27) have fraskrevet sig selv Ret til at kræve Jesus til Regnskab og sidde til Doms over ham, forkynder nu Jesus dem i de tre følgende Lignelser deres Synd og deres Dom, og det saaledes, at han ved de to første fører dem til selv at fælde deres egen Dom.
  2. d. e. han vandrede selv i Retfærdighed og skulde føre eder til Retfærdighed (Lk. 1, 17).
  3. I troede ikke hans Vidnesbyrd, saa I deraf lode eder lede ind i Guds Rige (og hen til mig), og det uagtet I af den Virkning, hans Forkyndelse havde blandt de dybest sunkne i Folket, maatte se, at han var et Guds Sendebud, ja den kommende Elias. — Jfr. Lk. 7, 29 f.
  4. V. 33-46: De utro Vingaardsmænd; smlg. Mk. 12, 1-12; Lk. 20, 9-19. I den foregaaende Lignelse havde Jesus foreholdt dem deres Synd ved ikke at agte paa Johannes, hans Forløber; i denne foreholder han dem den end større Synd, som de og Folket med dem vare i Færd med at begaa, ved at forskyde ham selv, "den elskede Søn", og den Dom, de derved vilde drage over sig.