106
Mattæos-Evangeliet, 22. Kap.
Tjenere for at kalde de budne til Brylluppet[1]; og de vilde ikke komme. Atter udsendte han andre Tjenere og sagde: siger til de budne: se, jeg har beredt mit Maaltid, mine Øksne og Fedekvæget er slagtet, og Alting er rede; kommer til Brylluppet. Men de brød sig ikke derom og gik, den ene hen til sin Mark, den anden til sit Kjøbmandskab, og de andre[2] grebe hans Tjenere, mishandlede og ihjelsloge dem. Men Kongen blev vred og sendte sine Hære hen og tog disse Mordere af Dage og afbrændte deres Stad[3]. Da siger han til sine Tjenere: Brylluppet er rede, men de budne vare ikke værdige dertil; gaar derfor ud paa Skillevejene, og byder til Brylluppet, hvem som helst I finde[4]. Og samme Tjenere gik ud paa Vejene og samlede alle, som de fandt, baade onde og gode[5]; og Bryllupshuset blev fuldt af Gjæster. Da nu Kongen gik ind at se paa Gjæsterne, saa han der et Menneske, som ikke var iført Bryllupsklædning[6]; og han
- ↑ Brylluppet var rede fra den Stund, da Jesus efter fuldendt Frelserværk havde taget Sæde ved Faderens højre Haand. Jøderne vare de forud budne, allerede ved Forjættelserne, og især ved Jesu egen Prædiken i hans Kjøds Dage.
- ↑ De fleste vare ligegyldige og verdslige (V. 5), de øvrige vare aabenbare Fjender.
- ↑ Hvad Jesus her, V. 3-7, siger lignelsesvis, forudsiger han ligefrem i 23, 34 ff.
- ↑ At Jøderne vragede Evangeliet, skal ikke hindre Guds Riges Komme, men virke, at Evangeliet vendes til Hedningerne (jfr. 21, 43; Ap. Gj. 13, 46; 18, 6; 28, 28; Rom. 11, 11).
- ↑ Ingen er saa ond, sunken saa dybt i Synd, at han jo kan komme ind i Himmeriget, og ingen er saa god, saa retskaffen og hæderlig, at han jo maa gaa derind for at blive frelst. Onde og gode er her brugt efter den almindelige menneskelige Talebrug.
- ↑ Ved ikke at være iført Bryllupsklædning viste han Ringeagt mod Kongen og lagde derved for Dagen, at han var indvortes uskikket til at tage Del i den sande Højtidsglæde. Hermed siges, at til at faa Del i Himmerigets Salighed er det ikke nok at være udvortes optaget i Menigheden, men man maa være personlig skikket dertil, ved at have
nelse fremstilles han som den, der kræver, hvad Guds er, i denne som den, der giver alt, hvad der hører til Liv og Glæde; naar Mennesker modtage dette, faar Gud, hvad hans er.
