Side:Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk Bind I.djvu/133

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

113

Mattæos-Evangeliet, 23. Kap.

eder, I blinde Vejledere, som sige: hvo som sværger ved Templet, det har intet at sige; men hvo som sværger ved Templets Guld, han er bunden[1]. I Daarer og blinde! hvad er da størst, Guldet, eller Templet, som har helliget Guldet? Fremdeles: hvo som sværger ved Alteret, det har intet at sige; men hvo som sværger ved Gaven, som er derpaa, han er bunden. I blinde! hvad er da størst, Gaven, eller Alteret, som helliger Gaven[2]? Hvo som altsaa sværger ved Alteret, sværger ved det og ved alt, hvad der er derpaa; og hvo som sværger ved Templet, sværger ved det og ved ham, som bor deri; og hvo som sværger ved Himlen, sværger ved Guds Trone og ved ham, som sidder paa den[3]. Ve eder Skriftkloge og Farisæere, I Øjenskalke, fordi I give Tiende af Mynte og Dild og Kommen, men have undladt det vægtigere i Loven, Ret og Barmhjærtighed og Troskab[4]. Dette burde man gjøre og ikke undlade hint. I blinde Vejledere, som afsie Myggen, men nedsluge Kamelen! Ve eder Skriftkloge og Farisæere, I Øjenskalke, fordi I rense Bæger og Fad udvortes, men indentil ere de fulde af Rov og Gridskhed[5]. Du blinde Farisæer! rens først det, der

  1. Bunden, til at holde sin Ed.
  2. Farisæerne, og efter dem Jøderne i det hele, brugte en Mængde edelige Forsikringer i det daglige Liv (5, 34 f.), men skjelnede mellem mere og mindre bindende Eder. Men naar de saaledes satte en Ed ved Templets Guld og ved Offergaven paa Alteret (ɔ: hvad Mennesker havde ydet) højere end en Ed ved selve Templet og Alteret (Guds Indstiftelse). da var det i Overensstemmelse med, at de i hele deres Færd satte Menneskeværk over Guds Naade og Gjerning, og de viste sig derved ej alene som blinde for Sandhed, men ogsaa som Daarer, d. e. Gudsfornegtere.
  3. V. 20-22 udtaler, at Tempel og Alter og alt, hvad dertil hører, har sin Hellighed alene fra Gud; derfor er ogsaa enhver Ed ved saadant i Virkeligheden svoren ved Gud selv (jfr. 5, 34 ff.).
  4. Lk. 11, 42; Ordene vise tilbage til Mika 6, 8. — Formerne skulle ikke undlades; men det er Indholdet, Livet, som det kommer an paa. Form uden Indhold er Øjenskalkhed.
  5. Lk. 11, 39; jfr. Mt. 15, 1 ff. Indentil ere Bæger og Fad fulde af Rov, ɔ: hvad der er i Fadet (eders Gods) have I erhvervet eder med umættelig Gridskhed ved Udpresninger og Undertrykkelse af de svage.