Denne side er blevet korrekturlæst
116
Mattæos-Evangeliet, 24. Kap.
Men han svarede og sagde til dem: se I ikke alt dette? sandelig siger jeg eder, her skal ikke levnes Sten paa Sten, som jo skal nedbrydes. Men medens han sad paa Oliebjærget[1], kom Disciplene hen til ham afsides og sagde: sig os, naar skal dette ske? og hvad er Tegnet paa din Tilkomst og Tidens Fuldendelse[2]? Og Jesus svarede og sagde til dem[3]: ser til, at ingen leder eder vild. Thi mange
- ↑ Fra Oliebjærget saa man Templet lige overfor i al sin Storhed.
- ↑ De spørge om to Ting: 1) naar Templet (og Byen) skal ødelægges, som Jesus i V. 2 havde forudsagt, og 2) hvad Tegnet er paa Kristi Tilkomst (ɔ: hans Komme til at oprette Guds Rige i Herlighed) og paa Tidens Fuldendelse, ɔ: paa at Udviklingen i "denne Tidsold" har naaet sit Maal (se 13, 39 Anm.). Paa dette Spørgsmaal svarer Herren i den følgende Tale. Men det er nøje at mærke, at han aldeles ikke ved sit Svar vil tilfredsstille nogens Videbegjærlighed, endsige Nyfigenhed, men Jesu Svar er nærmest en Række Formaninger med Hensyn til Fremtiden, og i disse giver han tillige sin Menighed saadan Oplysning om Betingelserne, og dermed ogsaa om Forvarslerne for Guds Riges Fuldendelse, at den derved maa styrkes til at være udholdende under Trængslen og aarvaagen i Haabet og i Troskaben til enhver Tid. Derfor taler Jesus ikke om Tid og Time for sin Gjenkomst, eller om, hvor lang Tid der skal forløbe indtil den; thi ligesom det levende Haab ikke dvæler ved Mellemtrinnene, om det end vel ser dem, men flyver lige til Maalet, og ligesom den sande Tjener-Troskab stedse optager sin Gjerning med samme Alvor, som om Regnskabet lige nu forestod: saaledes maa ogsaa den Forkyndelse, der skal holde Menighedens Haab ved Live, stille den Fuldendelsen for Øje ligesaa bestemt, som om den i Tiden stod lige for Døren, saa at det kun bliver "et Tidsspørgsmaal", naar den kommer; og de Udviklingstrin, gjennem hvilke baade Dommen og Fuldendelsen varsles og forberedes (Ugræssets og Hvedens Udviklingstrin), skuer den som i ét Blik, uden at dvæle ved Tidsafstanden imellem dem, paa lignende Maade som vi se Stjernerne paa Himlen. Dog vise mange enkelte Træk i Talen, at der maa forløbe en lang Tid, eller en lang Udvikling, inden Enden kommer (se 24, 14; 25, 5. 19); men de ere aldrig udtalte saaledes, at nogen deraf kan se, hvor lang Tiden skal være.
- ↑ I sit Svar giver Jesus først, 24, 4-14, en almindelig Advarsel til Disciplene (og hele hans Menighed, især for saadanne. Tider da Kristushadets Bølger gaa høje), at de ikke i utaalmodig Forventning om Guds-Rigets Herlighed maa lade sig vildlede af de Opløsningens Tegn og de Trængsler, hvorigjennem Dommen og Enden forberedes. 2) V. 15-28: Formaning om, hvorledes de skulle skikke sig under de store Trængsler,
