Side:Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk Bind I.djvu/137

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

117

Mattæos-Evangeliet, 24. Kap.

skulle komme paa mit Navn og sige: jeg er Kristus! og de skulle vildlede mange[1]. Men I skulle høre om Krige og Rygter om Krige; ser til, at I ikke forskrækkes; thi det maa altsammen ske, men Enden er ikke endda. Thi Folk skal rejse sig mod Folk, og Rige mod Rige, og der skal være Hungersnød og Farsot og Jordskælv her og der. Men alt dette er Veernes Begyndelse[2]. Da skal man overgive eder til Trængsel[3] og slaa eder ihjel, og I skulle hades af alle Folkene for mit Navns Skyld[4]. Og da skulle mange forarges, og de skulle forraade hverandre og hade hverandre; og mange falske Profeter skulle opstaa og vildlede mange; og fordi Lovløsheden er bleven mangfoldig, vil de manges Kjærlighed blive kold[5]. Men hvo som holder ud

    der dels skulle ledsage Dommen over Israel, dels gaa forud for Verdensdommen. 3) V. 29-36: De sidste Tegn for Kristi Gjenkomst. 4) 24, 37—25, 30: Formaninger til Aarvaagenhed og til Troskab i deres Tjeneste, for at de kunne bestaa i Dommen, naar han kommer. 5) 25, 31-46: Dommen over alle Folkene.

  1. Dette er næppe at forstaa om, at de ville give sig ud for den gjenkomne Kristus; thi det vil sikkert gjælde om alle "Modkrister", at de ville negte, at Jesus er Guds Søn, eller at Kristus er kommen i Kjødet (1 Joh. 2, 18 ff.; 4, 3; 2 Joh. 7), hvoraf ogsaa vil følge Negtelsen af hans Gjenkomst. Men Jesus taler her (ligesom Johannes paa de anf. St.) om saadanne Modkrister, som komme paa (eller: under) hans Navn ɔ: bekjendende det (18, 5), og som give sig ud for at have opfundet den rette, lutrede Kristendom efter Jesu egentlige Mening, medens de bringe en ny, selvgjort Lære, hvorved de ville vildlede mange, ɔ: føre dem bort fra Kristus og hans Tro (fra den "ene Herre, Tro og Daab", Ef. 4, 5) til at følge dem selv og deres selvoptænkte Lærdomme, for derved at naa Menneskelivets Maal og Lyksalighed. Netop i saadanne Opløsningens Tider, som skildres V. 6 ff., vil der være bedst Lejlighed for dem til at fiske i rørt Vande.
  2. Veerne, ɔ: de Lidelser (Fødselsveer) for Menigheden, hvorigjennem Verdens "Gjenfødelse" (19. 28) til et Guds-Rige skal naas.
  3. Jo mere Fjendskabet mod Guds Rige ("Ugræsset") vokser, des mere vil der komme Opløsning i alle jordiske Samfundsforhold, og des større Trængsel for Menigheden.
  4. Dette forudsætter, at Evangeliet er blevet alle Folkene forkyndt.
  5. De falske Profeter ville fremkalde Lovløshed (Ulydighed, Selvraadighed) i Kristenheden (2 Tim. 3; 2 Ped. 2), og deraf vil følge, at de