Side:Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk Bind I.djvu/139

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

119

Mattæos-Evangeliet, 24. Kap.

der ikke har været fra Verdens Begyndelse indtil nu, ikke heller nogensinde skal vorde[1]. Og dersom ikke de Dage bleve afkortede, blev ikke noget Kjød frelst; men for de udvalgtes Skyld skulle de Dage afkortes. Dersom nogen da siger til eder: se, her er Kristus, eller der, da skulle I ikke tro det. Thi falske Krister og falske Profeter skulle opstaa og gjøre store Tegn og Undere, saa at de skulde lede endog de udvalgte vild, om det var muligt[2]. Se, jeg har sagt eder det forud. Dersom de altsaa sige til eder: se, han er i Ørken! da gaar ikke derud; se, han er i Kamrene! da tror det ikke[3]. Thi ligesom Lynet udgaar fra Øster og er til Syne indtil Vester, saaledes skal Menneskesønnens Tilkomst være. Hvor som Aadselet er, der ville Gribbene samle sig[4].


  1. Fra dette Vers af varsle Herrens Ord bestemtere om den sidste store Trængsel i Modkristens Tid, lige før hans Gjenkomst (jfr. Dan. 12, 1. 2); da skal nemlig den Trængsel, som var i "de Dage", da Jerusalem blev ødelagt, gjentage sig (jfr. V. 29) i forhøjet Maal.
  2. Naar den modkristelige Tale (V. 5. 11) ledsages af Undere, som vidne om en overmenneskelig Kraft (idet de øves i Satans Kraft, 2 Tess. 2, 9), vil den ret kunne daare alle, som se efter det udvortes og ikke holde urokkelig fast ved Kristi Ord og Tro; men de udvalgte skulle ikke forføres, fordi de kjende den gode Hyrde paa hans Røst.
  3. De falske Lærere ville lokke til at søge Frelsen fra den overhændige Elendighed i Ørken, ved at unddrage sig det menneskelige Samfund (maaske ved at danne Kolonier i afsides Egne af Jorden, som Mormoner o. a.) eller i Kamrene, i hemmelige Selskaber. Men Frelsen findes kun i Jesus Kristus af dem, der "holde ud indtil Enden" i Troen paa hans Ord; i dette have vi ham og hans Naade med os midt under Trængslen; og den Udfrielse af al Trængsel, som vi vente af ham, den skulle vi ikke lede om i nogen afsides Vraa, men den vil han selv bringe, naar han kommer igjen ligesom Lynet (V. 27), ɔ: brat og aabenbart for al Verden, saa ingen behøver at lede om ham.
  4. Dette Vers oplyser Hovedtanken i det foregaaende (V. 23-27): hvor som helst Lovløsheden faar Overhaand og bringer det menneskelige Samfundsliv i Opløsning, saa det er at ligne ved et Aadsel, dèr ville falske Krister og Profeter som graadige Gribbe flokkes til Bytte. Dette vil vise sig allevegne, hvor Lovløshedens Opløsnings-Kræfter faa Raaderum, men især i den sidste Tid, naar "Lovløsheden bliver mangfoldig" (V. 12).