Side:Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk Bind I.djvu/14

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

IV

Sprogtone, for saa vidt denne er ægte dansk og med Rette kan kaldes bibelsk. Dette er et Arbejde, som kræver megen Tid og Flid og Omhu, og hvis Vanskeligheder man næppe ret kan gjøre sig Forestilling om, inden man selv har prøvet det; og det blev for mig dobbelt vanskeligt, fordi jeg kun har kunnet bruge min Fritid dertil og har maattet udføre Arbejdet under mange Afbrydelser og Forsinkelser, især i de senere Aar, efter at jeg er bleven Præst i Kjøbenhavn. Og det vil næppe undgaas, at disse Afbrydelser ville efterlade deres Spor i min Oversættelse. Thi for at en saadan skal blive ret fyldestgjørende, udkræves der en stadig Opmærksomhed for en Mængde af Enkeltheder; men denne vil være omtrent umulig, naar man ikke kan være nogenlunde stadig ved Arbejdet, saa at man uforstyrret kan hengive sig dertil.

Det første Krav, der maa stilles til en Bibeloversættelse, er, at den er en nøjagtig og samvittighedsfuld Gjengivelse af Grundtextens Ord og Tanker. Ved andre Skrifter kan man som oftest nøjes med at gjengive Tankerne; er dette gjort nøjagtig, kommer det ikke saa meget an paa de enkelte Ord, og i mange Tilfælde vil en Omskrivning i Virkeligheden være en bedre Oversættelse end en mere ordret Gjengivelse. Ikke saaledes med den hellige Skrift. Medens en Omskrivning (Parafrase) af denne kan være i sin gode Ret, naar Talen er om en Gjenfortælling af dens Indhold (f. E. i en Bibelhistorie e. lign.), saa kan man ikke nøjes dermed i en Bibel-Oversættelse; thi her kræver man ej alene Tankerne, men ogsaa Ordene gjengivne saa nøje, som det lader sig forene med vort Sprog. Derved føres vi til det andet Krav, som vi maa stille til en dansk Bibeloversættelse: at den er skreven paa rent og ret Dansk, saaledes som det tales og forstaas af danske Kristne, der ere fortrolige med den Tankegang og det Livssyn, som hører hjemme i Guds Rige. Den skal derfor ikke være given i forældede Ord og Vendinger, som nu ere uddøde af det levende Sprog, ej heller