Side:Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk Bind I.djvu/142

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

122

Mattæos-Evangeliet, 24. Kap.

Men ligesom Noas Dage,[1] saaledes skal og Menneskesønnens Tilkomst være. Thi ligesom de i Dagene før Syndfloden spiste og drak, toge til Ægte og gave til Ægte, lige til den Dag da Noa gik ind i Arken, og de ænsede intet, førend Syndfloden kom og tog dem alle bort, saaledes skal Menneskesønnens Tilkomst være[2]. Da skulle to Mænd være paa Marken; den ene medtages[3], og den anden lades tilbage. To Kvinder skulle male paa Kværnen[4]; den ene medtages, og den anden lades tilbage. Vaager derfor[5], thi I vide ikke, paa hvilken Dag eders Herre kommer. Men[6] det skjønne I, at havde Husbonden vidst, i hvilken Nattevagt Tyven kom, da havde han vaaget og ikke ladet ske Indbrud i sit Hus. Derfor værer og I rede, thi i den Time, I ikke mene, kommer Menneskesønnen. Hvem er saa[7] den tro og kloge

    ligesom han her fremtraadte i Tjener-Skikkelse (Fil. 2, 7) og maatte kæmpe sin Sjælekamp i Getsemane (26, 39 ff.) og "lærte Lydighed" (Hebr. 5, 8), saaledes vidste han heller ikke Tid og Time; denne Viden kunde hans menneskelige Aand ikke have.

  1. V. 37-51: Formaning til Aarvaagenhed og Troskab; thi for dem, der ikke vaage, kommer Herren uventet til Dom.
  2. V. 37-39: trods alle Varsler vil Kristi Gjenkomst komme ligesaa uventet over de verdslige Mennesker, som fordum Syndfloden (og Tilstanden skal da være ligesaa opløst og lovløs som den Gang). Smlg. Lk. 17, 26. 27.
  3. Medtages, iblandt de udvalgte, som hjemsamles til Kristus (V. 31). Om en medtages blandt disse, afgjøres ikke efter hans udvortes Kaar og Gjerning, men efter hans Hjærtes Forhold til Herren og navnlig hans Aarvaagenhed, V. 42 (smlg. Lk. 17, 34 f.).
  4. Korn maledes som oftest af Kvinder paa en Haandkværn.
  5. Vaager, saa I ikke beruse eder i Verdens Handler og Nydelser og derover glemme det evige (Lk. 21, 34 fl.; 1 Tess. 5, 6), men agte paa Tidens Tegn, stadige i Troen og Haabet paa eders Herres Komme.
  6. V. 43-51, smlg. Lk. 12, 39-46.
  7. Den, der saa (naar Menneskesønnen kommer, V. 44) viser sig at have været en tro og klog Tjener, ham vil hans Herre lønne rigelig (45-47), men den utro faar sin Straf (48-51). — Det aarvaagne Haab virker (ikke en urolig og ørkesløs Spejden efter Herrens Dag, 2 Tess. 2 og 3, men) Troskab i den betroede Tjeneste, saa man ikke søger sit eget, men sine Brødres Bedste; og denne Troskab er tillige Klogskab, (jfr. Lk. 16, 9 Anm.); thi en Kristen, som bruger sin Forstand, vil se,