123
Mattæos-Evangeliet, 24. 25. Kap.
Tjener, som hans Herre har sat over sit Tyende, til at give dem deres Føde i Tide[1]? Salig er den Tjener, som hans Herre ved sit Komme finder gjøre saaledes. Sandelig siger jeg eder, han skal sætte ham over alt, hvad han ejer[2]. Men dersom den slette Tjener siger i sit Hjærte: min Herre tøver med at komme[3], og saa begynder at slaa sine Medtjenere, og spiser og drikker med Drankere[4], da skal den Tjeners Herre komme paa en Dag, han ikke venter, og i en Time, han ikke véd, og hugge ham sønder og give ham Del med Øjenskalke[5]; der skal være Graad og Tænders Gnidsel.
25de Kapitel.[6]
Da[7] skal Himmeriget være at ligne ved ti Jomfruer, som toge deres Lamper og gik ud Brudgommen i Møde. Men fem af dem vare Daarer[8], og fem kloge. De, som vare Daarer, toge nemlig deres Lamper, men toge ikke Olie med sig; men de kloge toge Olie i deres Kander tilligemed
- ↑ Hermed menes Ordets Tjenere, som skulle betjene deres Medkristne med Sandheds Ord (2 Tim. 2, 15) og saaledes tjene til disses Tarv.
- ↑ Han skal "sidde med Kristus paa hans Trone", Aab. 3, 21 (jfr. Mt. 19, 28; Rom. 8, 17; 2 Tim. 2, 12). Hvorledes dette vidunderlige skal ske, vil Opfyldelsen vise.
- ↑ derfor kan jeg skikke mig, som om jeg var min egen Herre.
- ↑ Han slaar sine Medtjenere, idet han ved Ordtvist søger at slaa dem ned, for at ophøje sig selv (2 Tim. 2, 14. 24 f.), og han spiser og drikker, ɔ: søger egen Nydelse og Fordel.
- ↑ d. e. behandle ham som en Øjenskalk, hvad han ogsaa er; thi han vilde jo ikke tjene sin Herre, men sig selv.
- ↑ Kap. 25, 1-13: Lignelsen om Brudejomfruerne. Den giver en nøjere Udvikling af 24, 42-44 (jfr. V. 13 med 24, 42); navnlig vises her, hvad der hører til for at være "rede" (V. 10; 24, 44) og til at blive "medtaget" blandt de udvalgte (24, 40 f.).
- ↑ Da, naar Menneskesønnen kommer for at hjemsamle sine udvalgte (24, 30 f.).
- ↑ Daarer, ɔ: de brugte ikke deres Forstand som Kristne (24, 45).
at der er ingen, man skader mere end sig selv, ved at søge sit eget; thi man sætter derved sit Liv og alt over Styr (V. 50 f.).