Side:Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk Bind I.djvu/145

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

125

Mattæos-Evangeliet, 25. Kap.

sagde: Herre, Herre, luk op for os! Men han svarede og sagde: sandelig siger jeg eder, jeg kjender eder ikke[1]. Vaager derfor; thi I vide ikke Dagen eller Timen.

Thi det er ligesom en Mand, der var ved at drage udenlands,[2] og som kaldte sine egne Tjenere[3] og overgav dem, hvad han ejede; og en gav han fem Talenter, en anden to, en anden én, hver efter hans Evne[4], og drog saa udenlands. Den, som havde faaet de fem Talenter, gik strags hen og gjorde Forretning med dem og tjente andre fem Talenter. Ligeledes han, som fik de to, han vandt andre to. Men han, som havde faaet den ene, gik hen og grov et Hul i Jorden og gjemte sin Herres Penge. Men en lang Tid derefter kommer samme Tjeneres Herre og gjør Regnskabet op med dem. Og han, som havde faaet de fem Talenter, kom frem og bragte andre fem Talenter og sagde: Herre, fem Talenter overgav du mig; se, andre fem Talenter har jeg vundet. Hans Herre sagde til ham: vel, du gode og tro Tjener, over lidet har du været tro, over meget vil jeg sætte dig; gak ind til din Herres Glæde[5]. Saa kom ogsaa

  1. ↑ Jfr. 7. 23.
  2. ↑ V. 14-30: Lignelsen om de betroede Talenter. Den giver en nøjere Udvikling af Formaningen til Troskab i 24, 45 ff. (smlg. 25, 21. 30 med 24. 47-51). — En meget lignende Lignelse læses Lk. 19, 12 ff.; se Anm. dertil.
  3. ↑ Ikke til fremmede, men til sine egne Tjenere, af hvem han med Grund kunde vente den Troskab, at de vilde bruge, hvad han ejede (tjene ham i hans Menighed), til hans Fordel og Ære, og ikke for egen Vindings eller Storheds Skyld.
  4. ↑ Talenterne (18, 24 Anm.) betegne de forskjellige Naadegaver, der gjøre skikket til en bestemt Tjeneste i Menigheden; de uddeles til hver Tjener efter hans Evne, ɔ: efter hans Naturanlæg, thi det er disse, som ved den Hellig-Aands Naade forklares til Naadegaver. Alle Naadegaverne ere altsaa betroet Gods, som skal bruges, ikke til Tjenerens egen Ære og Fordel, men til Herrens Ære og hans Menigheds Gavn (1 Kor. 4, 1 f.; 1 Ped. 4, 10).
  5. ↑ Din Herres Glæde, ɔ: den Salighed, den fuldkomne Glæde og Livsfylde, som Herren selv lever i (jfr. Joh. 15, 11). Vor Tanke kan ikke i denne Lignelse skildrede Dom over Menigheden og Dommen over Folkene, V. 31 ff.
Hentet fra "https://da.wikisource.org/w/index.php?title=Side:Det_Ny_Testament_oversat_med_Anmærkning_til_Oplysning_for_kristne_Lægfolk_Bind_I.djvu/145&oldid=63965"