Side:Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk Bind I.djvu/146

Denne side er blevet korrekturlæst

126

Mattæos-Evangeliet, 25. Kap.

han frem, som fik de to Talenter, og sagde: Herre, to Talenter overgav du mig; se, andre to Talenter har jeg vundet. Hans Herre sagde til ham: vel, du gode og tro Tjener, over lidet har du været tro, over meget vil jeg sætte dig; gak ind til din Herres Glæde^[1]. Saa kom ogsaa han frem, som havde faaet den ene Talent, og sagde: Herre, jeg kjendte dig, at du er en haard Mand, der høster, hvor du ikke saaede, og sanker, hvor du ikke spredte^[2]; og jeg frygtede og gik derfor hen og gjemte din Talent i Jorden; se, her har du, hvad dit er. Men hans Herre svarede og sagde til ham: du onde og lade Tjener! du vidste, at jeg høster, hvor jeg ikke saaede, og sanker, hvor jeg ikke spredte; saa burde du have sat mine Penge ud hos Vekselererne^[3], da havde jeg, naar jeg kom, faaet mit igjen med Rente. Tager derfor den Talent fra ham, og giver den til ham, som har de ti Talenter. Thi enhver, som har, skal

fatte en saa stor Forjættelse, men den stemmer aldeles med, hvad der ogsaa andensteds forjættes Kristi tro Tjenere; se 24, 47 Anm.; 1 Joh. 3, 2. — Og denne Salighed skal ikke være en ørkesløs Hvile og Nyden, men en langt rigere Virksomhed end her; den tro Tjener skal sættes over saa meget, at endog den største Tjeneste her kun er lidet i Sammenligning dermed.

↑ Han faar samme Tilsagn som den forrige; Saligheden (Glæden i Gud) skal blive fuldkommen for alle de tro Tjenere.
↑ Han havde ikke villet bruge sin Talent, fordi han vidste, at det Udbytte, han vilde faa deraf, ikke vilde komme ham selv, men hans Herre til gode. Og saa undskyldte han sig med, at Herren stillede saa store Krav til sine Tjenere, at de umulig kunde fyldestgjøres; naar han kun ikke havde sat den ham betroede Talent over Styr, og saaledes kunde tilbagegive sin Herre, "hvad hans var", mente han at have gjort alt, hvad der med Rette kunde kræves af ham. Dette er et Billede paa saadanne Tjenere, som have smaa Gaver og derfor ikke ville bruge dem, fordi de se, at de ikke selv faa nogen Ære deraf i Sammenligning med andre, som have større Gaver; de mene at have gjort alt, hvad der kan kræves, naar de hverken have gjort ondt eller godt og iøvrigt levet sig selv (jfr. V. 42 f.).
↑ Kunde du ikke selv paa egen Haand fyldestgjøre, hvad jeg kræver, saa burde du dog, om du havde været tro, have stillet dine Gaver til andres Raadighed, givet dig ind under en dygtigere Tjeners Ledelse, saa at de dog kunde have baaret nogen Frugt.

[1] Han faar samme Tilsagn som den forrige; Saligheden (Glæden i Gud) skal blive fuldkommen for alle de tro Tjenere.

[2] Han havde ikke villet bruge sin Talent, fordi han vidste, at det Udbytte, han vilde faa deraf, ikke vilde komme ham selv, men hans Herre til gode. Og saa undskyldte han sig med, at Herren stillede saa store Krav til sine Tjenere, at de umulig kunde fyldestgjøres; naar han kun ikke havde sat den ham betroede Talent over Styr, og saaledes kunde tilbagegive sin Herre, "hvad hans var", mente han at have gjort alt, hvad der med Rette kunde kræves af ham. Dette er et Billede paa saadanne Tjenere, som have smaa Gaver og derfor ikke ville bruge dem, fordi de se, at de ikke selv faa nogen Ære deraf i Sammenligning med andre, som have større Gaver; de mene at have gjort alt, hvad der kan kræves, naar de hverken have gjort ondt eller godt og iøvrigt levet sig selv (jfr. V. 42 f.).

[3] Kunde du ikke selv paa egen Haand fyldestgjøre, hvad jeg kræver, saa burde du dog, om du havde været tro, have stillet dine Gaver til andres Raadighed, givet dig ind under en dygtigere Tjeners Ledelse, saa at de dog kunde have baaret nogen Frugt.

[1]

[2]

[3]