Side:Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk Bind I.djvu/147

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

127

Mattæos-Evangeliet, 25. Kap.

der gives, saa han skal faa Overflod; men hvo som ikke har, ham skal endog det, som han har, fratages[1]. Og kaster den unyttige Tjener ud i Mørket udenfor[2]; dèr skal være Graad og Tænders Gnidsel.

Men naar Menneskesønnen kommer i sin Herlighed,[3] og alle Englene med ham, da skal han sidde paa sin Herligheds Trone, og alle Folkene skulle samles for ham. Og han skal skille dem fra hverandre, ligesom Hyrden skiller Faarene fra Gederne[4]; og han skal stille Faarene ved sin højre Side, og Gederne ved den venstre. Da skal Kongen sige til dem ved hans højre Side: kommer hid, I min Faders velsignede, og arver det Rige, som eder er beredt fra Verdens Grundlæggelse. Thi jeg var hungrig, og I gave mig at spise; jeg var tørstig, og I gave mig at drikke; jeg var fremmed, og I toge mig i Hus; jeg var nøgen, og I klædte mig; jeg var syg, og I besøgte mig; jeg var i Fængsel, og I kom til

  1. Den, som har Herrens Gaver (ved at bruge dem; thi kun den, som bruger dem, har dem i Sandhed), ham gives der stedse mere; men den, som ikke bruger de Gaver, han har faaet, og som derfor ikke har dem i Sandhed, han mister dem; jfr. 13, 12; Joh. 15, 2.
  2. Se 8, 12; 22, 13.
  3. V. 31-46. Her skildrer Jesus til Slutning Dommen over alle Folkene (V. 32). Dette Udtryk bruges ellers i N. T. om alle Folkefærd udenfor Kristi Rige, "alle Hedningerne" (28, 19; Lk. 24, 47; Rom. 16, 26 o. a.); men da Evangeliet skal have lydt for dem alle, inden Enden kommer (24, 14), og da de, hvis Dom her skildres, blive dømte efter deres Forhold til Kristus, hvem de have mødt i hans "Brødre", saa maa alle Folkene her være at forstaa om alle Mennesker, som ikke ere komne med iblandt "de udvalgte" (der alt ere indsamlede og medtagne i Kristi Herligheds-Rige, 24, 31; jfr. Aab. 11, 2), men som dog have hørt Evangeliet og enten deri have modtaget Kristi Kjærlighed saaledes, at de have tjent ham i "hans mindste Brødre" (V. 40), eller have vraget ham for at leve sig selv. Det er den samme Dom, som ifølge Aab. 20, 11-15 skal finde Sted efter Tusendaarsriget. (Sædvanlig plejer man at forklare den Dom, som her skildres, om Dommen over alle Mennesker uden Undtagelse, altsaa ogsaa over de udvalgte, saa at vi her fik en Slags Gjenoptagelse af, hvad der skildredes i de tre foregaaende Lignelser.)
  4. Jfr. Esek. 33, 17-19. — Faarene pleje i de Egne altid at være hvide, Gederne sorte.