Side:Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk Bind I.djvu/15

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

V

i nydannede Ord af nordisk Rod, som først skulle vinde Borgerret i Sproget; den skal ikke danne sit Sprog, men gives i et Sprog, som kjendes og bruges af danske Kristne. Og fremdeles: den hellige Skrift hverken skulde eller kunde oversættes i vore Dages filosofiske Tungemaal; men ligesaa lidt kan den oversættes i det dagligdags Sprog "fra Gaden", uden at Indholdet lider derved. Hvad der gjælder om enhver Livsvirksomhed, at den vil meddele Sproget hos dem, der leve i den, en ejendommelig Tone eller Farve, der for et opmærksomt Øre vil give sig til Kjende paa mangfoldige Maader, i Vendinger, Udtryk og Ord, saa at man strags "kjender Manden paa hans Tale", det samme gjælder i fuldeste Maal om den hellige Skrift. Den aabner os Indblik i en Verden, som er højt ophøjet over den, vi kjende fra den daglige Handel og Vandel; den er udsprungen af et Liv, der er langt dybere end Dagligdagslivet, som mødes paa Gader og Stræder; og denne Forskjel maa nødvendigvis give sig til Kjende i det bibelske Sprog i en Oversættelse, ikke mindre end det er Tilfældet i Bibelens Grundsprog. Vilde man gjengive Skriften i et helt dagligdags Sprog, vilde uundgaaelig meget af det dybe i Indholdet udviskes og udglattes, af den ligefremme Grund, at det dagligdags Liv i det hele bevæger sig paa Overfladen, og denne Overfladiskhed vil nødvendigvis afpræge sig i Sproget, saa det kommer til at fattes den rette Fynd og Dybde. Derfor bør en god dansk Bibeloversættelse være skrevet i det danske bibelske Sprog; thi der er et ejendommeligt bibelsk Sprog, i Dansk ligesaa vel som i Græsk, og dette Sprog vilde have sine Ejendommeligheder, selv om N. Test. fra først af havde været skrevet paa Dansk og i vore Dage; men langt mere kjendelige ville disse Ejendommeligheder være nu, da det er skrevet paa et fremmed Tungemaal og for 1800 Aar siden. Selvfølgelig fremtræde det bibelske Sprogs Ejendommeligheder paa forskjellig Maade i de egentlige Læreskrifter og i de historiske; men i alle Skrifterne maa det kjendes, i en Oversættelse ligesaa vel