Side:Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk Bind I.djvu/150

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

130

Mattæos-Evangeliet, 26. Kap.

dalskes[1] Hus, traadte en Kvinde hen til ham med en Alabaster-Krukke med meget kostbar Salve og udgød den paa hans Hoved, medens han sad til Bords[2]. Men da Disciplene saa det, harmedes de og sagde: hvortil skal denne Spilde? dette kunde jo været solgt for mange Penge og givet til fattige[3]! Men da Jesus mærkede det, sagde han til dem: hvorfor volde I Kvinden Ulempe? thi det var en god Gjerning[4], hun gjorde imod mig. I have jo altid de fattige hos eder, men mig have I ikke altid. Thi at hun kom denne Salve paa mit Legeme, det gjorde hun for at berede mig til min Jordefærd[5]. Sandelig siger jeg eder, hvor som helst dette Evangelium bliver prædiket i hele Verden, skal ogsaa det, som hun gjorde, fortælles til hendes Amindelse.

Da[6][7] gik en af de tolv, som hed Judas Iskarjot, hen til Ypperstepræsterne og sagde: hvad ville I give mig, saa skal jeg overgive ham til eder? Men de udbetalte ham tredive Sølvpenge[8]; og fra den Stund søgte han Lejlighed til at forraade ham[9].


  1. Formodentlig havde han tidligere været spedalsk, og var bleven helbredt af Jesus. Maaske har han været gift med Marta; se Joh. 12, 2.
  2. Joh. skriver, at det var Lasaros's Søster Maria, som gjorde dette, og at det var Jesu Fødder, hun salvede; han omtaler ikke Hovedet, da det var selvfølgeligt, at hun salvede dette. Men ogsaa hos Mt. antydes ved Jesu Ord "paa mit Legeme", V. 12, at mere end hans Hoved blev salvet.
  3. Af Joh. 12, 4 se vi, at det var Judas, der udtalte dette; Mt. viser, at hans Ord har fundet Gjenklang hos adskillige af de andre.
  4. d. e. hun har gjort ret i det, hun gjorde.
  5. Derved vilde hun forud balsamere mit Legeme. Hendes Kjærlighed havde fattet eller anet, hvad Disciplene ikke kunde faa i deres Hoved, at Skilsmissen forestod; derfor vilde hun give Jesus sit bedste, medens hun endnu kunde det.
  6. V. 14-16: Judas sælger sig til at forraade Jesus; smlg. Mk. 14, 10. 11; Lk. 22, 3-6.
  7. Ved Ordet da antydes, at det var den foregaaende Tildragelse, der gav det sidste Stød til Judas's Forræderi.
  8. d. e. Sølv-Sekel (en Sekel er omtrent 2 Kroner). 30 Sekel var efter 2 Mos. 21, 32 Bøden for en Træls Liv; Raadet har øjensynlig villet vise den dybeste Foragt for Jesus ved at værdsætte ham til denne Pris; men de opfyldte derved, hvad der var varslet om Messias, Sak. 11, 12.
  9. Forraade, ɔ: give ham i Fjendevold.