Side:Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk Bind I.djvu/151

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

131

Mattæos-Evangeliet, 26. Kap.

Men paa den første af de usyrede Brøds Dage[1][2] kom Disciplene hen til Jesus og sagde: hvor vil du, at vi skulle gjøre rede for dig til at spise Paaskelammet? Og han sagde: gaar ind i Staden til en vis Mand[3] og siger til ham: Læreren siger, min Tid er nær; hos dig holder jeg Paaskemaaltidet med mine Disciple[4]. Og Disciplene gjorde, som Jesus havde paalagt dem, og gjorde Paaskelammet rede[5]. Men da det var blevet Aften, satte han sig til Bords med de tolv Disciple[6]. Og medens de spiste, sagde han: sandelig siger jeg eder, en af eder vil forraade mig[7]. Og de bleve saare

  1. V. 17-30: Jesus holder Paaskemaaltid og indstifter den hellige Nadver; smlg. Mk. 14, 12-26; Lk. 22, 7-23.
  2. De usyrede Brøds Dage, d. e. Paaskefesten, saaledes kaldt, fordi Loven bød, at der i de 7 Dage, Paasken varede (15-21de i Maaneden Nisan, omtrent = vor April), kun maatte spises usyret Brød (2 Mos. 12, 15. 18). Da man imidlertid allerede den 14de Nisan skaffede al Surdej ud af Husene, regnedes ogsaa denne Dag til "de usyrede Brøds Dage", og det er den, der her menes med den første af dem. (Iøvrigt maa det mærkes, at Jøderne regnede Dagens Begyndelse fra Kl. 6 Aften, saaledes at altsaa Aftenen d. 14de Nisan støder sammen med Begyndelsen af d. 15de.)
  3. Mk. og Lk. meddele Jesu nærmere Besked om, hvorledes Disciplene (Peder og Johannes, Lk. 22, 8) skulle finde Manden. Buddet: Læreren siger, viser klarlig, at Manden var en Discipel af Jesus. Men hvem han var, siger Jesus dem ikke; det skulde de først erfare, naar de traf ham, uden Tvivl for at Judas ikke skulde faa Stedet at vide og saaledes finde den Lejlighed, han søgte (V. 16), saa han kunde fuldbyrde sin Forræderplan, inden Jesus havde holdt det sidste Paaskemaaltid og gjennemgaaet Getsemane-Kampen.
  4. Min Tid (Joh. 13, 1; 17, 1), ɔ: den Tid, som i Guds Raad er bestemt til, at jeg skal fuldbyrde min Gjerning. Hvorledes den skulde fuldbyrdes, siger Jesus ikke her, men han antyder det ved de Ord: jeg holder Paaskemaaltidet, nemlig at ved dette Paaskemaaltid (Lk. 22, 15) skulde Fuldbyrdelsen begynde, idet Jesus her hengav sig selv til at være det sande Paaskelam til Frelse for alle Mennesker og i Kraft af denne Hengivelse gav sig som Livets Næring til sin Menighed.
  5. De slagtede Lammet i Templet, tillavede det og skaffede tilveje de usyrede Brød og det øvrige fornødne til Maaltidet.
  6. Om Paaskemaaltidets Skik, se Lk. 22, 17 Anm.
  7. Disse Ord, som Jesus udtalte "heftig bevæget i Aanden" (Joh. 13. 21), aabne for Disciplenes Øjne et saa grufuldt Dyb af Synd, at deres