Side:Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk Bind I.djvu/155

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

135

Mattæos-Evangeliet, 26. Kap.

dog ikke som jeg, men som du vil. Og han kommer til Disciplene og finder dem sovende og siger til Peder: saa mægtede I ikke at vaage én Time med mig! Vaager og beder, at I ikke skulle falde i Fristelse; Aanden er vel redebon, men Kjødet er skrøbeligt[1]. Atter gik han anden Gang bort og bad og sagde: min Fader, hvis denne ikke kan gaa forbi, uden at jeg skal drikke den, da ske din Vilje. Og han kom og fandt dem atter sovende; thi deres Øjne vare tyngede; og han forlod dem, gik atter bort og bad tredje Gang og sagde det samme Ord. Da kommer han til Disciplene og siger til dem: sover herefter og hviler eder[2]! se, Timen er nær, og Menneskesønnen bliver overgivet i Synderes Hænder. Staar Op, lader os gaa; se, han, som forraader mig, er nær.

Og medens han endnu talede,[3] se, da kom Judas, en af de tolv, og med ham en stor Skare med Sværd og Knipler fra Ypperstepræsterne og Folkets Ældste. Men den, som forraadte ham, havde givet dem et Tegn og sagt: den, som jeg kysser, ham er det; griber ham. Og strags gik han hen til Jesus og sagde: hil dig, Rabbi! og kyssede ham heftigt. Men Jesus sagde til ham: Fælle, hvorfor er du her! Da traadte de til[4] og lagde Haand paa Jesus og grebe ham. Og se, en af dem, der vare med Jesus, udrakte sin Haand og drog sit Sværd, og han slog til Ypperstepræstens Tjener og huggede hans Øre af. Da siger Jesus til ham: stik dit

    forbundne Lidelser, at Jesus gruer, men det er for vore Synders Skyld og Straf, som laa paa ham.) Det er denne Gudforladthed, han beder Faderen om Fritagelse for, om det er muligt, ɔ: om Frelsen kan fuldbringes uden den; to Gange sætter han den beske Skaal fra sig, og først tredje Gang kan han tage den. Og strags derpaa begynder han at smage den, idet han giver sig i Fjendernes Vold (V. 47 ff.).

  1. Derfor "vaager og beder", for at Kjødet ikke skal overvældes og overvælde eders Aand.
  2. d. e. nu kunne I sove og hvile, nu behøve I ikke mere at vaage med mig; thi nu er denne min Sjælekamp til Ende.
  3. V. 47-56: Menneskesønnen overgives i Synderes Hænder; smlg. Mk. 14, 43-52; Lk. 22, 47-53; Joh. 18, 1-11.
  4. Udførligere fortælles dette Joh. 18, 4-8.