Side:Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk Bind I.djvu/156

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

136

Mattæos-Evangeliet, 26. Kap.

Sværd igjen paa sit Sted; thi alle de, som tage Sværd[1]. skulle tages af Dage med Sværd. Eller mener du, at jeg ikke kan bede min Fader, og han vil paa Stand stille mere end tolv Legioner[2] Engle til min Tjeneste? Hvorledes skulde da Skrifterne opfyldes, at det maa saaledes ske? I den Time sagde Jesus til Skarerne: I ere udgangne som imod en Røver med Sværd og Knipler for at fange mig; daglig sad jeg i Helligdommen og lærte, og I grebe mig ikke! Men dette er altsammen sket, for at Profeternes Skrifter skulle opfyldes[3]. Da forlode alle Disciplene ham og flyede.

Og de, som havde grebet Jesus,[4] førte ham bort til Ypperstepræsten Kajfas[5]. hvor de Skriftkloge og de Ældste vare forsamlede. Men Peder fulgte ham i Frastand lige til Ypperstepræstens Gaard, og han gik indenfor og satte sig hos Svendene for at se, hvad Enden vilde blive. Og Ypperstepræsterne og de Ældste og hele Raadet søgte falsk Vidnesbyrd imod Jesus, for at de kunde faa ham undlivet[6]; og de fandt intet, endskjønt mange falske Vidner traadte frem. Men tilsidst traadte to[7] frem og sagde: denne har sagt: jeg

  1. Jesus siger ikke: alle, som bruge Sværd, men: som tage, ɔ: de, som bruge det, uden at det er dem givet, som selv tage sig Myndighed til at skaffe sig Ret, uden at denne Myndighed er dem given.
  2. En Legion (4-6000 Mand) for hver af de tolv Apostle.
  3. Med disse Ord (V. 55. 56) siger Jesus: I maa ikke tilskrive eders List og Vold dette, at I have faaet mig i eders Magt; thi det er kun sket efter Guds forud forkyndte Raad; det er altsaa langt fra at være et Bevis for, at jeg ikke er Messias; jfr. V. 24 Anm.
  4. V. 57-68: Jesus for Kajfas; smlg. Mk. 14, 53-65; Lk. 22, 54.
  5. Ifølge Joh. 18, 13 blev Jesus først ført til den forhenværende Ypperstepræst Annas, Kajfas's Svigerfader, som udspurgte ham, inden Raadet var blevet samlet. Fra Annas blev han ført til Kajfas (Joh. 18, 24) til Forhør i Raadets Overværelse, hvilket skildres her hos Mt. (og hos Mk.). Den her fældte Dødsdom blev saa endelig stadfæstet, da Raadet i Morgendæmringen var blevet fuldtalligt samlet (Lk. 22, 66-71; Mt. 27, 1; Mk. 15, 1). Og derefter blev Jesus ført til Pilatus (27, 2).
  6. At han for enhver Pris skulde dø, vare de forud enige om (V. 4. 5).
  7. Mange Hskr.: to falske Vidner.