Side:Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk Bind I.djvu/158

Denne side er blevet korrekturlæst

138

Mattæos-Evangeliet, 26. Kap.

Men Peder sad udenfor i Gaarden.^[1] Og en Pige kom hen til ham og sagde: ogsaa du var med Galilæeren Jesus. Men han negtede det i alles Paahør og sagde: jeg véd ikke, hvad du mener^[2]. Men da han var gaaet ud i Forhallen, saa en anden Pige ham, og hun siger til dem, som vare der: han dèr var med Jesus af Nasaret. Og han negtede det atter med en Ed: jeg kjender ikke det Menneske! Men lidt derefter kom de til, som stode der, og sagde til Peder: sandelig ogsaa du er en af dem; thi dit Maal røber dig jo. Da begyndte han at forbande sig og sværge: jeg kjender ikke det Menneske! Og strags gol Hanen^[3]. Og Peder kom Jesu Ord i Hu, at han havde sagt: førend Hanen galer, vil du fornegte mig tre Gange. Og han gik udenfor og græd bitterlig.

↑ V. 69-75: Peders Fornegtelse; smlg. Mk. 14, 66-72; Lk. 22, 55-62; Joh. 18, 15-18. 25-27. — Det er selvfølgelig ikke Meningen, at fordi Peders Fornegtelse er fortalt efter Jesu Forhør, har den ogsaa i Tiden fulgt efter; af Joh.s Fortælling se vi, at den er sket nede i Gaarden omtrent samtidig med, at Jesus stod for Ypperstepræsten oppe i Hallen.
↑ Det er klart, at dette Svar i Virkeligheden var en Fornegtelse af Jesus, om end ikke i Formen; det gik udenom Pigens Tiltale (Peder har vel tænkt, at det var en Sag, som han ikke skyldte saadan en Pige Regnskab for).
↑ At Peder kunde falde saa dybt, uagtet det dog utvivlsomt har været Kjærligheden til Jesus, der drev ham til at gaa ind i Ypperstepræstens Gaard, har allerede en Grund deri, at han ukaldet, altsaa paa eget Ansvar og kun i egen Kraft, begav sig ind i de raa Svendes farlige Selskab, men fremfor alt deri, at han ikke vilde lade sig mærke med, at han var Jesu Discipel. Johannes, som førte ham derind (Joh. 18, 15-17), lagde ikke Dølgsmaal paa sit Forhold til Jesus, og ham timedes der intet ondt, medens Peder derimod først "fulgte Jesus i Frastand", og dernæst satte sig blandt Svendene (V. 58), ret som var han en af deres egne. Men ved denne Skjulthed og Fortielse havde han alt gjort det første Skridt paa Fornegtelsens Vej. Og idet han saaledes ikke vilde bekjende, stillede han sig udenfor Jesu Beskjærmelse og havde kun sin egen Styrke at staa imod med; derfor faldt han dybere og dybere, indtil Jesu Ord, som Hanegalet mindede ham om (og Herrens Øjekast, Lk. 22, 61), bragte ham til Besindelse og reddede ham.

[1] V. 69-75: Peders Fornegtelse; smlg. Mk. 14, 66-72; Lk. 22, 55-62; Joh. 18, 15-18. 25-27. — Det er selvfølgelig ikke Meningen, at fordi Peders Fornegtelse er fortalt efter Jesu Forhør, har den ogsaa i Tiden fulgt efter; af Joh.s Fortælling se vi, at den er sket nede i Gaarden omtrent samtidig med, at Jesus stod for Ypperstepræsten oppe i Hallen.

[2] Det er klart, at dette Svar i Virkeligheden var en Fornegtelse af Jesus, om end ikke i Formen; det gik udenom Pigens Tiltale (Peder har vel tænkt, at det var en Sag, som han ikke skyldte saadan en Pige Regnskab for).

[3] At Peder kunde falde saa dybt, uagtet det dog utvivlsomt har været Kjærligheden til Jesus, der drev ham til at gaa ind i Ypperstepræstens Gaard, har allerede en Grund deri, at han ukaldet, altsaa paa eget Ansvar og kun i egen Kraft, begav sig ind i de raa Svendes farlige Selskab, men fremfor alt deri, at han ikke vilde lade sig mærke med, at han var Jesu Discipel. Johannes, som førte ham derind (Joh. 18, 15-17), lagde ikke Dølgsmaal paa sit Forhold til Jesus, og ham timedes der intet ondt, medens Peder derimod først "fulgte Jesus i Frastand", og dernæst satte sig blandt Svendene (V. 58), ret som var han en af deres egne. Men ved denne Skjulthed og Fortielse havde han alt gjort det første Skridt paa Fornegtelsens Vej. Og idet han saaledes ikke vilde bekjende, stillede han sig udenfor Jesu Beskjærmelse og havde kun sin egen Styrke at staa imod med; derfor faldt han dybere og dybere, indtil Jesu Ord, som Hanegalet mindede ham om (og Herrens Øjekast, Lk. 22, 61), bragte ham til Besindelse og reddede ham.

[1]

[2]

[3]