VI
som i Grundsproget, at den, der skrev, "har draget sine Sko af, fordi han stod paa hellig Jord". Det maa aldrig kræves af en Bibeloversættelse, at den skal lyde som en Nutidsfortælling.
Naar man nu vilde kræve Regler for dette bibelske Sprog, til Bestemmelse af dets Forskjel fra det dagligdags. saa vilde jeg ganske vist ikke være i Stand til at give dem; ligesaa let som det er ved Exempler fra Skriften at oplyse Forskjellen, ligesaa vanskeligt er det at give Regler derfor. Det er "Øret", som maa lære os at gjøre Forskjellen, det vil sige, et Øre, som er aabent for den Hellig-Aands Røst, af hvem de hellige Mænd bleve baarne, naar de talte og skrev, og et Øre, som er Vej til et Hjærte, der har virkelig Ærbødighed for den hellige Skrift og Ærefrygt for Gud, som i den har givet sig Vidnesbyrd for Menigheden: men ikke mindre udkræves der et Øre, som er saaledes klaret, at det kan høre Forskjel mellem det ægte bibelske Dansk og det Vrængbillede deraf, som mange troskyldige Bibellæsere holde derfor, men som i Virkeligheden er en udansk, halvgræsk og halvtydsk Sammenføjning af danske Ord.
Hvor vidt det nu maa lykkes mig at give den danske Menighed en god dansk Oversættelse af det Ny Testament, maa andre dømme om; men jeg tør sige, at jeg ikke har sparet paa Flid og Omhu for at gjøre Arbejdet saa godt, som det var mig muligt. Det er mit Haab, at det maa kjendes, at det er gjort med Troskab og Kjærlighed og Ærbødighed, og fremfor alt, at det maa bidrage noget til at gjøre den hellige Skrift tilgængelig og kjær for danske Kristne. For at fremme dette, har jeg endvidere tilføjet korte oplysende Anmærkninger, ikke for lærde og saadanne, som have udførligere Udlægninger til deres Raadighed, men for kristne Lægfolk, som kunne trænge til en Hjælp for at læse deres Ny Testament med Forstand og med Frugt. Gud har kjendeligt besøgt sit Folk iblandt os i den sidste Menneskealder, og der findes ikke alene en stor Villighed til at høre
