143
Mattæos-Evangeliet, 27. Kap.
Klæder imellem sig ved Lodkastning[1]; og saa sad de der og holdt Vagt over ham. Og oven over hans Hoved satte de hans Skyld, saa skreven: "Dette er Jesus, Jødernes Konge"[2]. Derpaa blive to Røvere korsfæstede tilligemed ham, en ved højre, og en ved venstre Side. Men de, som gik forbi, bespottede ham, idet de rystede paa deres Hoveder[3] og sagde: du, som nedbryder Templet og i tre Dage bygger det op, frels dig selv; er du Guds Søn, saa stig ned af Korset[4]! Ligeledes spottede ogsaa Ypperstepræsterne tilligemed de Skriftkloge og Ældste og sagde: andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse! er han Israels Konge, da stige han nu ned af Korset, saa ville vi tro paa ham! Han har sat sin Lid til Gud; han fri ham nu, om han har Behag i ham[5]; thi han sagde: jeg er Guds Søn! Ja, ogsaa Røverne, som vare blevne korsfæstede med ham, smædede ham paa samme Maade. Men fra den sjette Time blev der Mørke over det hele Land indtil den niende Time[6]. Og ved den niende Time raabte Jesus med høj Røst og sagde: Eli, Eli, lama sabaktani! det vil sige: min Gud, min Gud,
- ↑ Yngre Hskr. tilføje: for at det skulde opfyldes, som blev sagt af Profeten: de delte mine Klæder imellem sig, og om min Kjortel kastede de Lod (Slm. 22, 19). Men disse Ord mangle i næsten alle gamle Hskr.; de ere tilføjede efter Joh. 19, 24.
- ↑ Ogsaa ved denne Overskrift udtales, at det var netop som Messias at Jesus led Døden.
- ↑ Jfr. Slm. 22, 8.
- ↑ Gjentagelse af Djævelens Fristelse, 4, 6.
- ↑ Jfr. Slm. 22, 9. De Skriftkloge bruge Salmens Ord for dermed at haane ham, fordi han havde gjort sig til Davids og Guds Søn; men dermed opfyldte de selv disse Ord.
- ↑ Den 6-9de Time er regnet fra Kl. 6 Morgen, altsaa = fra Kl. 12 Middag til Kl. 3. Da Paasken faldt paa Fuldmaanedagen, kan dette ikke have været en naturlig Solformørkelse, der kun kan falde ved Ny-
bundet til Korset, hvorpaa Hænder (og Fødder) nagledes fast. Midt paa Korset var der fæstet en Træklods til Støtte for Legemet, for at Hænderne ikke skulde rive ud. — Saaledes lod vor Herre Jesus Kristus sig mishandle for at frelse Syndere. Og i denne Jesu Lidelse opfyldtes i fuldeste Maal paa ham den profetiske Skildring af den sande retfærdiges Lidelse, som David i Aanden havde tegnet i Slm. 22.
