Side:Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk Bind I.djvu/168

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

148

Mattæos-Evangeliet, 28. Kap.

Jesus til dem: frygter ikke; gaar hen og forkynder mine Brødre, at de skulle gaa bort til Galilæa[1], og der skulle de se mig.

Men medens de vare paa Vej,[2] se, da gik nogle af Vagten til Staden og meldte Ypperstepræsterne alt det, som var sket[3]. Og efter at have forsamlet sig med de Ældste og holdt Samraad, gave de Stridsmændene rundelig Penge og sagde: siger, hans Disciple kom ved Nattetid og stjal ham, medens vi sov. Og dersom dette kommer Landshøvdingen for Øre, skulle vi stille ham tilfreds og holde eder angerløse. Men de toge Pengene og gjorde, som de vare underviste; og dette Ord blev udspredt iblandt Jøderne indtil den Dag i Dag.

Men de elleve Disciple droge til Galilæa,[4] til det Bjærg, hvor Jesus havde sat dem Stævne. Og da de saa ham, tilbade de ham, men nogle tvivlede[5]. Og Jesus traadte

    lene, som fortælles Joh. 20. 14-18. Mt. nævner i V. 1 kun to Kvinder, og anser det for betydningsløst at fortælle, at den ene af dem ikke var til Stede ved dette Møde.

  1. At de skulde gaa strags, siger Jesus ikke. Joh. 20. 26 synes at vise, at de have tøvet endnu 8 Dage i Jerusalem, skjønt det ikke udtrykkelig siges, at det var i Jerusalem, Jesus den Gang mødtes med Tomas. Først naar Paaskefesten var til Ende, kunde det ventes, at Jesu galilæiske Disciple vare vendte hjem og kunde samles med ham der.
  2. V. 11-15: Raadets sidste Svig imod Jesus.
  3. Dette beviste for dem Sandheden af Jesu Ord om hans Opstandelse (27, 63); men de vilde ikke bøje sig, de vragede med velberaad Hu den opstandne Kristus, ligesom de havde vraget ham i hans Kjøds Dage.
  4. V. 16-20: Jesus giver Apostlene det Hverv at kristne alle Folkefærd. — Mt. fortæller intet om de andre Aabenbarelser, hvorved Jesus forvissede sine Disciple om sin Opstandelse; thi han vil kun vise, hvorledes den opstandne Herre, efter at være forskudt af Jøderne, fuldendte sin jordiske Gjerning ved at give sine Disciple (sin troende Menighed) Fuldmagt til i hans Navn at underlægge ham alle Folkefærd, med Forjættelse om, at han vilde altid være med dem i denne Gjerning. Saaledes skulde det opfyldes, hvad Jesus havde forudsagt i Lignelserne, 21, 43; 22, 9.
  5. Paa et Bjærg i Galilæa havde Jesus første Gang kundgjort sine Disciple deres Vilkaar og Opgave i hans Rige (5—7 Kap.), og paa et